Glyphosat trækker fulde huse på plantekongressen
Hvad er konsekvenserne af at forbyde glyphosat? Og hvordan opbygger man kulstof i jorden? Det er et par eksempler på de mest populære sessioner på Plantekongres 2019.

Der er rigtig gode muligheder for en bred faglig opdatering på Plantekongres 2019. Og der er åbenbart også stor interesse for at blive opdateret bredt, når Plantekongressen afvikles 15. og 16. januar.

Det er i hvert fald billedet, hvis man kigger på de ti sessioner, hvor der på nuværende tidspunkt er flest tilmeldte.

Før jul var det sessionen "Rejs dig og kom stærkere igen" med Finn Nørbygaard, der var det største trækplaster - men rangfølgen på topscorerlisten er nu ændret, så glyphosat er i førersædet.

De ti topscorere er lige nu:

1: Konsekvenser af at forbyde glyphosat

2: Kulstofopbygning og jordforbedring

3: Rejs dig og kom stærkere igen med Finn Nørbygaard.

4: På vej mod conservation agriculture

5: Klimaændringer og tørke

6: Er der en vej mellem økologi og konventionel dyrkning?

7: Triazoler - hvad er problemet?

8: Giv jorden fred

9: Fremtidsforsker: Er kød på vej i skammekrogen?

10: Højværdiafgrøder i praksis

Spar penge ved tidlig tilmelding

Ved tilmelding til Plantekongres 2019 inden onsdag 9. januar, kan man spare et gebyr på 300 kroner.

Læs mere om plantekongressen på www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.