Gods øgede udbytter 30 procent med rodvanding
Dræning er en forudsætning for gode udbytter på 275 ud af familien Thomsens 1.200 hektar. I sommertørken 2018 blev pumperne og drænudløbene stoppet på 195 hektar lavbundsarealer, og det afværgede et udbyttetab på mindst 30 pct. pr. hektar. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet MARK, oktober 2018.

Sand, ler, kridt og lavbundsjorde. Jordbunden er i den grad afgørende for dyrkningsstrategien på familien Thomsens 1.200 hektar.

»Vi har kridtjord, hvor vi, uanset hvor tørt det er, altid kan avle ti ton vinterhvede pr. hektar. Vi har  lavbundsjorde, hvor vandstanden på markerne er altafgørende for, hvad der kan lade sig gøre - både i forbindelse med etablering og høst af afgrøderne. Og vi har sandjord og lerjord, som stiller vidt forskellige krav i forhold til både sædskifte og jordbearbejdning«.

Sådan opsummerer Hans Jørgen Thomsen yderpunkterne i jordboniteterne på familiens planteavlsbrug med 1.200 hektar på tre lokaliteter.

I 2018 havde den ekstremt forskelligartede jordbund også stor betydning for udbytterne. Det gjaldt ikke mindst på de 195 hektar lavbundsarealer, hvor pumper og drænudløb blev stoppet i forsommeren for at sikre vand til afgrøderne.

»Der gik kun få dage, fra vi stoppede pumperne og drænudløbene, til vi kunne se, at afgrøderne begyndte at få farve, blev saftspændte og igen begyndte at gro. Hvis vi ikke havde rodvandet, så vil jeg tro, at vi havde fået et udbyttetab på mindst 30 pct.

Det undgik vi, og vi avlede 65 hkg pr. hektar i gennemsnit på lavbundsjorderne med vårbyg, havre og vårhvede«, siger Hans Jørgen Thomsen.

En nedgang i udbyttet på 30 pct. ville have kostet en udbyttenedgang på ca. 20 hkg pr. hektar.

Dermed kan Hans Jørgen Thomsen konstatere, at rodvandingen på de 195 hektar har sikret 2018-høst af i alt knap 400 ton ekstra korn og dermed et salg af korn for mere end en halv mio. kroner mere, end hvis lavbundsjorderne ikke var blevet rodvandet.

Præcis hvor store udbyttetab tørken har kostet på alle 1.200 hektar, har han endnu ikke overblik over (pr. september 2018, red.). Men på de højtliggende arealer med kridt i undergrunden har afgrøderne klaret sig fint igennem tørken.

Det vil sige, at der som sædvanlig er avlet mere end ti ton vinterhvede pr. hektar.

Hans Jørgen Thomsen (tv.) og driftsleder Allan Burmeister. En del af jorden på Kongstedlund Gods er rig på kridt i undergrunden. Nogle af markerne grænser op til Kongerslev kalk, som ses i baggrunden. Foto: Lars Kelstrup

Delvist pløjefrit

Den meget forskelligartede jordbund stiller særlige krav til jordbearbejdningen.

Stort planteavlsbrug: Vi fikser våde lavninger og foragre med gruspropper Mark 7. februar · 09:36

»Vi har gennem en længere årrække drevet maskinstation, og har derfor en stor maskinpark. Efter tilkøb af jord er vi efterhånden blevet vores egen største kunde. Derfor har dyrkningen af vores egne 1.200 hektar stor betydning for maskinøkonomien«, siger Hans Jørgen Thomsen.

Det var dog ikke ønsket om at spare penge, der i 2013 fik familien Thomsen til at gå i retning af pløjefri dyrkning.

»Vi havde problemer med, at vi pløjede kridt på de marker, der grænser op til Kongerslev Kalk. Derudover håber vi, at vi på nogle af de andre arealer kan få en sundere jord med en forbedret vandholdningsevne
«, siger Hans Jørgen Thomsen.

Han tilføjer, at der på de kridtholdige jorde dyrkes hvede efter hvede pløjefrit, og at der ikke pløjes efter vinterraps.

Sædskiftet er ændret i løbet af de senere år, så der på de lettere jorde ikke længere dyrkes andet års hvede. I stedet er rug og vårbyg kommet med i sædskiftet på disse arealer, som kun pløjes, hvis særlige forhold kræver det. Der er dog også arealer, som ikke egner sig til pløjefri dyrkning.

Det gælder bl.a. de 195 hektar lavbundsarealer, som har naturlig høj vandstand, og hvor vandet pumpes væk.

En af familien Thomsens mejetærskere er udstyret med bælter, så den kan bjærge kornet fra lavbundsarealerne i våde år. Privatfoto


Krævende dræning

»Vi har 115 hektar god lerjord på ejendommen i Nøvling, som er drænet. Derudover har vi i alt 160 hektar på Kongstedlund Gods og Lykkenseje, som er drænet. Det er hovedsagelig flade lavbundsjorde med høj grundvandsstand, hvor vandet pumpes væk med fem pumper«, fortæller Hans Jørgen Thomsen.

Han tilføjer, at 2018-sommerens rodvanding kun skete på 195 ud af de 275 hektar, der er drænet. Rodvanding kræver nemlig, at markerne er meget jævne, og at der kan sikres konstant bevægelse i vandet, også når pumperne og drænudløbene er stoppet.

Er vandet ikke i bevægelse, risikerer man nemlig, at drænrør, filtermateriale og jorden omkring drænene slemmer til.

»Vi har i alt ca. 165 kilometer dræn og bruger meget tid på at tilse pumper og dræn. I vinterhalvåret er der en mand, der bruger et par måneder på at spule og rense dræn. Men det er givet godt ud, både i de år, hvor der falder meget nedbør, og i et år som i år, hvor vi kunne rodvande gennem drænene«, siger Hans Jørgen Thomsen.

Faktaboks

Tre veje til en bedre bundlinje

 

Har flere ben at stå på

Ud over driften af 1.200 hektar har familien Thomsen 80 charolais moderdyr, som bl.a. lever af græs fra engarealer medvedvarende græs.

Derudover driver Hans Jørgen Thomsen et vognmandsfirma med ni tipsættebiler. Som noget relativt nyt afsættes majs fra 58 hektar til et biogasanlæg, som til gengæld returnerer gylle. Majsen lagres i køresiloer på ejendommen ved Nøvling, hvor der indtil 2014 var en besætning med 350 malkekøer.

 

Dræning af lavbundsjorde

Dræning af lavbundsjorde er ofte udfordrende. Drænsystemet har tit en levetid på 50 år, og stiller store krav til vedligehold.

Familien Thomsen har valgt en løsning, hvor der drænes med gravemaskine og drænkasse. Drændybden spænder fra 130til 170 cm. Afstanden mellem drænene er 10-20 meter.

På udvalgte steder er der gruspropper, dvs. filtergrus helt til terræn. De øvrige steder er der ca. tre cm filtergrus under drænrørene og ca. seks cm filtergrus omkring drænene. Drænrørene er korrugerede plastikrør. Diameter hoveddræn: 300 mm. Sidedræn: 80-92 mm.



Dyrkning af lavbundsjorde

Før dræning af lavbundsarealerne blev de brugt til afgræsning. Nu dyrkes der typisk vinterhvede på arealerne. Det er en sortsblanding, der egner sig til arealer med høj grundvandstand. Udbyttet ligger typisk på 75-80 hkg pr. hektar.

Våde forhold i efteråret 2017 betød, at de fleste af lavbundsarealerne ikke blev sået til. Derfor har der på størstedelen af arealerne været vårbyg og havre på lavbundsarealerne ved Kongstedlund Gods og Lykkeseje. Rodvanding kræver, at arealet er fladt, og at vandet konstant er i bevægelse.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.