Gods høster første vinterraps – vi er meget positivt overraskede

Godsejer på Grønnessegaard Gods, Ditlev Hasselbalch blev positivt overrasket, da vinterrapsen blev høstet.

På Grønnessegaard Gods ved Hundested fik godsejer Ditlev Hasselbalch sig en god overraskelse, da de første 11 hektar vinterraps ud af 230 hektar blev høstet på godset.

"Vores første høst af vinterraps har givet et godt udbytte. Vi er meget positivt overraskede, da det så ud til at være blevet vinterskadet. Den første høst har givet 4300 kg på en JB 4 jord. Det kan vi kun være tilfredse med i år," fortæller Ditlev Hasselbalch til landbrugsavisen.dk. 

Udbyttet står i en stærk kontrast til udbyttet af strandsvingel for to uger siden. Her var udbyttet langt under middel, og godsejeren stod til at miste 10.000 kroner per hektar i strandsvingel. 

Vinterrapsen stod på pløjefri jord

Godset har cirka 850 hektar markbrug, heraf halvdelen forpagtninger. Og generelt kan Ditlev Hasselbalch se, at vinterafgrøderne står bedre end de andre afgrøder.

"Jeg tror bare, at vi har fået dem etableret i god tid, så de har fået sat sig et godt rodnet," siger Ditlev Hasselbalch.

Han tilføjer, at efteråret i området ikke var så vådt som andre steder i landet, så rodnettet har muligvis haft mulighed for at komme længere ned.

"Den jord som vinterrapsen står på er etableret med harve og ikke plov, så det kan også have været med til at holde på fugten. Vi har ikke pløjefri dyrkning på alt vores jord, men der, hvor vi har dyrket pløjefrit, kan vi se en fordel i udbyttet," fortæller Ditlev Hasselbalch, som sælger rapsen til Danish Agro. 

Han forventer, at det næste som skal høstes er rug og hvede.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Ditlev Hasselbalch har vundet "Skyd Høsten Først" med sine indsendte billeder af høst af vinterraps. Han vinder et gavekort på 800 kroner til restaurant Flammen.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, hvidkløver, Alm. rajgræs, spinat til frø og vinterraps
  • Mangler høst: Vinterhvede, vårbyg, triticale, rug, havre og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord Skyd høsten

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.