Gods tidligt ude med skårlægning af alm. rajgræs

Krenkerup har i dag taget hul på skårlægning af 66 hektar 1. års alm. rajgræs. Forventningen er et udbytte over gennemsnittet.

Krenkerup Gods på Lolland er i dag onsdag begyndt med skårlægning af 66 hektar 1. års alm. rajgræs af sorten Esquire.

Mathias Knudsen, godsinspektør på Krenkerup Gods, fortæller, at vandprocenten i græsfrøet i går var 41,5. Efter skårlægning i dag skal afgrøden ligge og vejre på marken til vandprocenten er nede på 11-12.

- Vi skårlægger altid rajgræsset, så vi slipper for at det står og spilder, og høsten er også nemmere at håndtere på tørreriet, når græsfrøene kommer ind ved en lav vandprocent, siger han.

Han forventer et udbytte lidt over et normalt år.

- Vi har haft gode vejrforhold, bortset fra for tør periode i slutningen af april og begyndelsen af maj, forklarer han.

På godset er et gennemsnitligt udbytte i rajgræs 1.409 kg renvare pr. hektar. I et rigtigt godt år bliver de 2.000 kg renvare pr. hektar rundet. Græsfrøene leveres til DLF.

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her

Tidligt, men ikke rekord

Datoen for skårlægning af rajgræs på Krenkerup Gods er til den tidlige side i år, formentlig på grund af det tørre forår, men der er dog ikke tale om en rekord. 

- I tørkeåret 2018 skårlagde vi endnu tidligere, siger Mathias Knudsen.

Rajgræsset, der er udlagt i vårbyg, bliver skårlagt med godsets to BCS Dolly slåmaskiner. De kører fra starten i dag i to marker, og arbejdet skrider frem i to hastigheder.

I den ene mark kan slåmaskinen nemlig køre optimalt i samme længderetning som sprøjtesporet. I den anden mark ligger afgrøden skævt i forhold til sprøjtesporene og må skårlægges på tværs, hvilket betyder nedsat fremkørselshastighed.

På Krenkerup Gods omfatter årets frøhøst alm. rajgræs, strandsvingel, hvidkløver og rødsvingel.

Med det indsendte foto deltager Mathias Knudsen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

 


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Emneord Skyd Høsten 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.