Der var tæt på 100 fremmødte på Ausumgaard til mødet om græsproteinanlæg. De fik bl.a. fremvist en Maksi-grazer til at høste frisk græs. Foto: Merete Hattesen.
»Protein udvundet af kløvergræs er det næste store vindeventyr«. Sådan lød det flere gange på mødet i mandags.Billede 1 af 2
Vi er nu klar til at bygge de første græsproteinanlæg og forventer os rigtig meget. Vi regner med, at der bygges to-tre anlæg i Danmark i 2020 - og mange flere de kommende år. Efter de første 5-10 anlæg, rykker vi også til udlandet«.
Det fortalte Daniel Schou Jensen på mødet. Han er project director i R&D Engineering, som sammen med mange samarbejdspartnerne, bl.a. Aarhus Universitet, Seges, Vestjyllands Andel og Ausumgaard, har taget et stort skridt imod realisering af de første græsproteinanlæg i Danmark.
Daniel Schou Jensen lægger ikke skjul på, at konceptet skal finpudses undervejs. Men efter flere tests er de nu klar til første version, måske på Ausumgaard mellem Holstebro og Struer, hvor de har projekteret første anlæg. Men man er sat lidt i stå af, at det i første omgang ikke lykkedes at få 14 mio. fra GUDP til opstart og indkøring.
»Vi satser på at få tilskuddet i næste runde, der afgøres i december, og så er vi klar til opførelse i foråret 2020«, siger han.
Økolog og biogas
»Græsprotein-anlæg er i første omgang mest interessant hos økologer, da proteinprisen ikke kan hamle op med den konventionelle soja-pris. Samtidig er det mest optimalt, hvis det ligger i tilknytning til biogasanlæg, der kan udnytte restprodukterne. Faktisk kan biogas være nøglen til at få gang i det«, mener Daniel S. Jensen.
»Transportomkostninger kan hurtigt blive meget dyre og skal minimeres for at få økonomi i anlægget. Derfor tænker vi lige nu mest i gårdanlæg tæt ved biogasanlæg, som kan bruge restprodukterne, bl.a. fordi græsset skal høstes frisk og bruges inden for otte timer, da det nedbrydes hurtigt«.
Konceptet
Der har været mange overvejelser om, hvordan konceptet for græsproteinanlægget skulle være, fortæller han.
»Vi er landet på et centralt anlæg, hvor græs høstes frisk på marken og køres til fabrikken, hvor hele processen foregår - også snitning, som sker lige inden presning. Derefter fjernes urenheder ved bundfældning og filtrering. Det giver 50 pct. grønsaft og 50 pct. fiberpulp-restprodukt. Så udfældes protein fra grønsaften ved opvarmning, og restproduktet brunsaft centrifugeres fra. Den grønne proteinrige del tørres til en protein-pasta, som er meget velegnet til svin og fjerkræ i stedet for soja«.
Ud af 1.000 kg frisk græs bliver der ca. 100 gram protein-pasta, 400 g brunsaft og 500 g græspulp.
Faktaboks
Græsproteinanlæg
- Omdanner frisk kløvergræs til en proteinpasta, der er velegnet til grise og fjerkræ som alternativ til importeret soja.
- Restprodukter: Presseresten (pulpen) kan anvendes til kvægfoder eller biogas. Også brunsaften er velegnet til biogas.
- For at få økonomi i det er det vigtigt at få græsset hurtigt ind (8 timers holdbarhed) og holde transportomkostninger nede.
- Dyrkning af græs i stedet for korn gavner klima og miljø, bl.a. pga. mindre tab af klimagasser, N-udvaskning og brug af sprøjtemidler. Samtidig opbygges jordens muldlag og humusindhold.
Kommentarer