Græsukrudt breder sig fortsat trods mange tiltag - hvad gør vi?

Ugen På Spidsen: Der arbejdes i mange tiltag mod græsukrudt - men det ser ikke ud til at slå igennem ude på bedrifterne - for græsukrudt er stadigt et stigende problem i mange områder af Danmark. Vi er godt på vej mod engelske tilstande. Så hvad gør vi, spørger ugens klummeskribent på Mark Plus.

Det er mange år siden, vi begyndte at skrive om, at græsukrudt blev et større og større problem på de danske marker.

Og også siden vi første gang berettede om de voldsomme problemer med agerrævehale, der var i England - hvor man tog marker helt ud af drift og visnede voksende afgrøder ned midt i vækstsæsonen i håb om at komme det til livs.

Dengang citerede vi ofte fagfolk, der brugte vendinger som: "heldigvis er problemet ikke så stort i Danmark endnu, så vi kan nå at tage ved lære af englændernes erfaringer, så vi ikke ender som i England".

Spørgsmålet er, om vi har taget ved lære? Spørgsmålet er også, om vi efterhånden er godt på vej til at ende lige som i England?

Voldsom udvikling

Der er i hvert fald meget, der tyder på, at vi ikke har taget tilstrækkelig ved lære.

Jeg ser jævnligt marker rundt om i landet, der er sat helt til i græsukrudt, så man ikke længere kan se afgrøden. Måske er det ikke hele marker, der er ramt, men i hvert fald store områder.

Jeg hører også tit planteavlskonsulenter eller andre andre fagfolk slå alarm over udviklingen af især ital. rajgræs, agerrævehale eller væselhale i markerne i disse år.

Nogle konsulenter er endda begyndt at anbefale, at pletter eller områder af marken simpelthen visnes ned med Roundup, hvis et af de helt slemme græsukrudt er på vej ud af kontrol. En løsning, der minder mig lidt for meget om den engelske situation for år tilbage.

Men selvom det er en drastisk løsning, kan det være bedre, end at græsukrudtet kommer helt ud af kontrol - som ofte er alternativet.

Græsukrudt er nemlig lidt lige som coronasmitte. Det skal tages i opløbet - ellers løber det løbsk. Og så kan det tage meget lang tid at få under kontrol igen - med store omkostninger til følge.

Resistens Truer frøavlen

De senere år er udviklingen forstærket af, at mere og mere rajgræs og rævehale udvikler resistens mod kemien.

Og senest har forskerne slået alarm over resistens i et nyt græsukrudt - nemlig enårig rapgræs der er en af de mest almindelige ukrudtsarter i Danmark - og som har potentiale til at blive en såkaldt superspreder, da en enkelt plante kan producere op til 500 frø.

Udover at græsukrudtet hæmmer afgrødernes vækst, og kan koste meget udbytte - så er sådan en udvikling noget, der for alvor også kan true frøavlen.

Hvis landmændene ikke længere kan producere rent frø - og det ikke er muligt at rense ukrudtsfrøene fra i den høstede vare, ja så kan man ikke længere dyrke frø i Danmark. Og det er alviorligt.

Ikke-kemiske tiltag tilbage

Hvad skal man så gøre?

Ja, når kemien ikke længere virker, er der kun ikke-kemiske tiltag tilbage. Og det er måske dem, vi i virkeligheden ikke er så gode til i landbruget. Det er så også dem, vi uden tvivl skal blive bedre til.

For der er ikke andre muligheder. I hvert fald ikke, hvis man bor i de områder, hvor græsukrudt er en stor trussel.

Man kan med fordel skele til konklusionerne fra det store projekt på Fyn, som først Centrovice og siden Velas har stået for de sidste fire år. Her er afprøvet alle tænkelige kombinationer af tiltag - både ikke-kemiske og kemiske.

Konklusionerne giver gode og håndgribelige anbefalinger til, hvad der virker bedst mod de tre værste problemukrudtsarter væselhale, ital. rajgræs og agerrævehale. Men man skal være klar til at ofre noget i kampen for at få en bedre græsukrudtskontrol.

Du kan læse om det fynske projekts konklusioner og anbefalinger i næste nummer af fagmagasinet MARK, der udkommer 6. april.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.