Hvis man vil opføre sig klimavenligt, kan det være en god ide at købe fødevarer produceret høj-intensivt i konventionelt landbrug, der bruger sprøjtemidler og gødning efter behov. Sådan lyder det fra Torben Chrintz, videnchef i klimatænketanken Concito i et interview i LandbrugsAvisen.
Concito er en klimatænketank, hvis medlemmer tæller store virksomheder som Vestas, Arla, Danfoss m.fl og som desuden har tilknyttet følgegrupper med virksomheder og universitetsforskere.
Mad belaster klimaet
Torben Chrintzs pointe er, at fødevareproduktion er meget klimabelastende. Derfor skal det ske på et så lille areal som muligt. For at få mad nok til verdens stigende befolkning, der går mod 8-10 mia. mennesker, skal man derfor høste høje udbytter.
»Vi skal bruge teknologi, så landbruget fylder så lidt som muligt, så der bliver mere plads til natur. Et højintensivt landbrug vil gavne klimaet og miljøet,« siger han.
Han peger også på, at økologi ikke er løsningen på verdens klimaudfordringer.
»Den økologiske tankegang er, at man skal leve i symbiose med naturen og have et stort økologisk areal. Men økologireglerne er ikke designet efter de miljø- og klimaudfordringer, vi har i dag. Det er nærmest dogmeagtige regler fra 50’erne,« siger han.
Problemet med økologien er bl.a., at udbytterne er mindre, så det fylder mere. Det fører til at man må fælde skov og opdyrke naturarealer for at producere mad nok.
»Det er meget CO2-belastende,« siger Torben Chrintz.
Sprøjtemidler mindsker tab
Når sprøjtemidlerne kommer ind i billedet, er det fordi de brugt efter behov kan redde en afgrøde, der ellers kunne gå tabt eller reduceres. Tabt afgrøde kræver større landbrugsarealer og går ud over naturarealer.
Gødningen, som kan være kunstgødning eller husdyrgødning, hæver også udbytterne, så der er behov for mindre arealer.
Torben Chrintz er geolog af uddannelse og har arbejdet med grundvand i mange år. Han mener sagtens, at brug af sprøjtemidler i landbruget kan forenes med godt miljø.
»Jeg mener godt at man kan have landbrug, der bruger pesticider, uden overhængende grundvandstrussel, så længe der er en godkendelsesprocedure. Truslen ligger i at der sker uheld, eller at nogen begår fejl,« siger han.
Bedre biodiversitet
Gødning og sprøjtemidler er heller ikke den største trussel mod biodiversitet, mener han.
»Den største trussel er, at der overhovedet er landbrugsdrift, og det taler også for at koncentrere landbruget på et mindre areal, så der er plads til biodiversitet andre steder,« siger han.
Giv halvdelen til naturen
Torben Chrintz understreger dog, at det så er vigtigt, at man også bruger merudbytterne i den højintensive planteavl til rent faktisk at afsætte arealer til natur.
»Jeg mener helt konkret, at man skal afsætte halvdelen af merproduktionen i at tage arealer ud til naturbeskyttelse,« siger han.
På et dansk landbrug kan det for eksempel udmøntes i, at man dropper at dyrke ådalen og vådbundsjorden, og bevarer levende hegn og randzonerne.
»Det vil gavne både miljø, klima og biodiversitet,« siger han.
Læs mere i LandbrugsAvisen, der udkom fredag d. 13. maj. Læs som e-avis her. Tegn et abonnement på LandbrugsAvisen og få en fem ugers gratis prøveperiode.
Relaterede artikler
Kommentarer