Gulrust kan fortsat koste udbytte i hvede - vær klar med sprøjten

Normalt foretages den sidste sprøjtning i hveden i vækststadie 55-59. Sådan er det ikke nødvendigvis i år.

Lige nu kan man i modtagelige hvedesorter virkelig få syn for sagen, hvis man ikke har bekæmpet gulrust effektivt.

Der er da heller ingen tvivl om, at gulrust bliver et dyrt bekendtskab for de landmænd, der har lavet sprøjtemister eller er kommet på bagkant med bekæmpelse i modtagelige sorter.

I år skal man dog være opmærksom på, at gulrust stadig kan komme til at koste udbyttetab.

Det er usædvanligt. Normalt foretages den afsluttende sprøjtning mod septoria i vinterhvedens vækstadie 55-59.

I modtagelige sorter kan der dog være behov for en opfølgende sprøjtning helt frem til vækstadie 69. Vær særligt opmærksom i sorten Benchmark, som er meget modtagelig for angreb af gulrust. Og hold også godt øje i sorterne Sheriff, KWS Zyatt og Kalmar, som også er modtagelige.

Ved en sprøjtning frem til vækststadie 69 kan der ifølge Ghita Cordsen Nielsen sprøjtes med Prosaro eventuelt suppleret med Orion.

Store sortsforskelle

Ved rettidig sprøjtning mod gulrust er der god mulighed for at opnå en god effekt. Erfaringen er dog, at svampesygdommen kan være svær at slå ned, hvis man kommer på bagkant.

Det ses der flere eksempler på i år. Især på marker med modtagelige sorter, hvor landmanden har sigtet efter, at kunne nøjes med to sprøjtninger.

Ved kraftige angreb er erfaringen tilmed, at der kun kan forventes effekt i 14 dage efter sprøjtning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.