Gylle fra kvæg, svin, mink eller biogas - hvilken type er bedst?

Af Finn Poulsen, planterådgiver, Sagro

I husdyrtætte egne er der et stadigt større behov for at få afsat overskydende husdyrgødning, og særligt i områder med store biogasanlæg ser vi øget konkurrence for at få afsat gylle. Husdyrproducenter og biogasanlæg overbyder hinanden for at komme af med husdyrgødningen.

Når en stor andel af gødningen i planteavlen udgøres af husdyrgødning, er det afgørende for bundlinjen, at gødningen udnyttes på bedste vis.

I Sagro arbejder vi meget med netop denne udfordring, og vi har efterhånden meget erfaring på området.

Igennem de seneste fire-fem år har vi også udlagt en række markforsøg, hvor en bred vifte af gylletyper sammenlignes i vår- og vintersæd.

I nedenstående fortæller jeg om vores erfaringer på området, og jeg tager udgangspunkt i et af vores forsøg fra i år. Dette års forsøg er udlagt i samarbejde med NatureEnergy.

forsøg med gylle til hvede

I et forsøg med vinterhvede er forskellige gylletyper sammenlignet. Vi har anvendt biogasgylle, slagtesvinegylle, kvæggylle og minkgylle.

I forsøget var der seks forskellige behandlinger, hvilket fremgår af figur 1. Alle parceller er grundgødet med NS-gødning svarende til 75 kg N og 28 kg S pr. ha. I led 2 er grundgødningen suppleret med 110 kg N pr. ha i handelsgødning (NPK 21-3-10). De sidste fire led er gødet med gylle.

Der er stræbt efter at tildele gylle svarende til 170 kg total-N pr. ha. Dermed kan gødskning med gylle og handelsgødning sammenlignes, når vi forventer at hveden kan udnytte ca. 65 procent af kvælstoffet i gyllen.

Forsøget er udlagt med fire gentagelser, der er målt udbytter og kvaliteten af kornet er analyseret.

Værdien af de afprøvede gylletyper fremgår af figuren, hvor resultatet er angivet som bruttoudbyttet i kroner pr. ha. Stykomkostninger og maskinomkostninger er indregnet, og nettoudbyttet fremgår af den nederste del af søjlen. 

Figur 1. Forsøg med gylle, bruttoudbytte i kr. pr. hektar

Figur 1 viser resultatet af et forsøg udlagt i Sagro i år, hvor forskellige gylletyper er afprøvet i hvede. Resultatet er vist som bruttoudbytte i kr. pr. ha. Farver på søjlen viser udgifter til hhv. styk-omkostninger (udsæd og planteværn), gylleudkørsel, handelsgødning inkl. udkørsel samt øvrige maskinomkostninger. Den nederste del af søjlen viser nettoudbyttet, når alle omkostninger er trukket fra. Med minkgyllen tildeles kun 17 kg K pr. ha, og ved denne løsning må påregnes en ekstra udgift til kali-gødskning på ca. 400 kr. pr. ha.  

Højt udbytte efter kun handelsgødning

I parcellen, der kun er gødet med 75 kg N pr. ha., har der været et imponerende højt udbytte på 83 hkg pr. ha. Nettoindtægten har været på næsten 5.000 kr. pr. ha, og det er lige før det ikke har kunnet betale sig at gøde yderligere.

Dette resultat skal ses i lyset af, at forsøget er udlagt på en god sandjord med et højt næringsstofindhold.

Denne dyrkningspraksis vil tære voldsomt på jordens ressourcer, så man kan kun slippe godt afsted med at undlade den supplerende gødning i et enkelt år.

Forsøg med gylle hos Sagro.

Variation i gylleanalyserne

I forsøget blev der udtaget analyser af gyllen i vinters og igen på dagen, hvor gyllen blev udbragt.

Det viste sig, at der var betydelige variationer imellem første og anden gylleanalyse. Det bekræfter vores erfaring med, at gylleanalyser sjældent giver et entydigt billede.

Gyllemængden til de enkelte parceller blev tilpasset til 170 kg total-N ud fra første analyse. Ifølge analysen udtaget på udbringningsdagen varierede indholdet mellem 158 og 200 kg total-N pr. ha, hvor indholdet i minkgylle var højest og lavest i svinegyllen.

Vi kan ikke vide, hvilken af de to analyser, der er tættest på sandheden. Dette skal tages in mente, når der konkluderes på resultatet.

Værdien af forskellige gylletyper

Overordnet kan vi konstatere, at resultatet af det beskrevne forsøg passer godt med de forsøg, vi tidligere har lavet og de erfaringer, vi har samlet sammen fra praksis.

Der er fordele og ulemper ved de forskellige gylletyper, og i biogasgylle får man det bedste fra de øvrige typer.

Biogasgylle er både god til at sikre et højt udbytte og en fortsat god jordfrugtbarhed. I øvrigt er det en stor fordel, at indholdet i biogasgylle er kendt, når det skal køres ud på marken. Biogasgylle er dog langt fra for alle, da det kræver, at man bor i nærhed af et anlæg og som udgangspunkt har egen gylletank.

De afprøvede gylletyper er sammenlignet med en parcel, der udelukkende er gødet med handelsgødning. I denne parcel blev der opnået det højeste bruttoudbytte. Det skyldes, at det med handelsgødning er let at sikre, at afgrøden får en passende mængde lettilgængelige næringsstoffer.

Til gengæld er udgiften til handelsgødning høj, og derfor kan løsningen ikke konkurrere med gyllegødet hvede, hvor der kun er udgifter til udbringning af gyllen.

Selve gyllens værdi er sat til nul. Desuden er de 525 kg NPK 21-3-10 ikke nok til at dække afgrødens behov, som må trække på jordens næringsstofpulje. Og strategien bidrager ikke til at øge jordens humusindhold – tværtimod.

Kerneudbytte

Når man sammenligner de fire gylletyper, er bruttoudbyttet næsten lige højt.

I et tilsvarende forsøg i vinterbyg og rug er udbyttet højst ved svine- og minkgylle og lavest i kvæggylle. Det stemmer bedre med vores øvrige erfaringer fra forsøg og korndyrkning på markniveau.

Svine- og minkgylle indeholder en høj andel af ammonium-N, som er let tilgængeligt for planterne. I kvæggyllen er kvælstoffet i højere grad bundet i organisk materiale, og kvælstoffet frigives ikke hurtigt nok til at afgrøderne kan få fuld glæde af gødningen.

Biogasgyllen er typemæssigt en mellemting, og med biogasgyllen kan man næsten regne med lige så høje udbytter som ved mink- og slagtesvinegylle. Der er dog fordele og ulemper ved alle typerne af gylle.

Indtjening

Umiddelbart ser minkgyllen ud til at give det højeste nettoudbytte.

Den vinder ved et højt kerneudbytte og lave omkostninger til gylleudbringning, da der kun udbringes 15 tons pr. ha. Til gengæld bør der påregnes ekstra omkostninger til kalium-gødskning. I gyllen tildeles kun 17 kg K pr. ha, og for at undgå udpining af jorden bør der tildeles 50-75 kg K pr. ha.

Med denne ekstraudgift vil nettoudbyttet ved gødskning med minkgylle ryge ned på niveau med kvæggylle.

Svinegyllen giver det næstbedste resultat, men her må man også påregne at skulle supplere med K-gødning fra tid til anden. Især hvis halmen sælges, da halm indeholder en hel del kalium.

Jordens frugtbarhed

En god jordfrugtbarhed er kendetegnet ved, at jorden er muldrig med et højt indhold af organisk materiale, og at den indeholder en stor pulje af mikro- og makronæringsstoffer.

I denne artikel fokuserer jeg på makronæringsstofferne N, P og K. Overordnet kan vi sige, at de afprøvede gylletyper ikke bidrager lige godt til jordens frugtbarhed.

Kvæggylle er den bedste af de afprøvede gylletyper til at opbygge jordens frugtbarhed. Dette kan vi også genkende fra praksis, hvor vi ofte ser meget frugtbare jorde på kvægejendomme. Kvægarealerne drager både fordel af gødskning med kvæggylle og dybstrøelse, samt af en høj andel af græs i sædskiftet.

Kvæggylle bidrager til jordens frugtbarhed med fosfor, kalium, organisk materiale samt organisk bundet kvælstof, som delvist indlejres i jorden.

Biogasgylle har mange af de samme fordele som kvæggylle. Biogasgylle kan have et meget varierende indhold, men det består typisk af en blanding af gylle og dybstrøelse eller anden organisk materiale med et højt tørstofindhold.

Resultatet er en god gylle, der bidrager positivt til jordens frugtbarhed med både P, K og organisk materiale. I den anvendte biogasgylle var indholdet af tørstof 7,3 procent, og kvæggyllen indeholdt 7,4 procent tørstof.

Det er allerede beskrevet at svinegylle og især minkgylle indeholder for lidt kalium i forhold til hvedens behov, og både mink- og slagtesvinegylle indeholder meget lidt organisk materiale til opbygning af jordens kulstofindhold. Disse to gylletyper bidrager derfor mindst til jordens frugtbarhed.

Biogasgylle kan blive endnu bedre

Som det fremgår af ovenstående analyse er biogasgylle en rigtig god gylletype, som har et højt indhold af plantetilgængelige næringsstoffer og samtidig bidrager positivt til jordens frugtbarhed.

Men der er rige muligheder for, at biogasanlæggene kan producere en endnu bedre gylle til brug i planteavlen. Indtil nu har biogasanlæggene forståeligt nok haft fokus på at producere gas til salg. Men vi ser gerne, at der fremadrettet kommer mere fokus på at højne kvaliteten af restproduktet.

Der er rig mulighed for at styre indholdsstofferne i gyllen ved f.eks. at separere gyllen og blande den igen på en mere hensigtsmæssig vis. På den måde kan der opnås en form for ”designer-gylle”, der passer til de enkelte ejendomme og afgrødetyper.

Man kan også forestille sig, at hvis tørstofdelen frasepareres, kan den tørre del køres længere væk til mindre husdyrtætteegne eller anvendes på ejendomme uden gylletanke, som har været afskåret fra at modtage biogasgylle.