Gyllebeholder løb over - ingen skade sket

En mindre mængde gylle løb fredag over på en gyllebeholder på Sjælland, oplyser politiet.

Der skete ingen skader, da gylle i dag, fredag, løb over på ved Jyderup mellem Holbæk og Kalundborg på Sjælland.

"Gyllen er løbet fra en gyllebeholder, der var fyldt for meget. Den er løbet over og løbet ud en i kloak, hvor beredskabet så får sat en prop i, så den ikke løb ud i Svinninge Å," fortæller Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos Vestsjællands Politi.

Mængden var begrænset. Politiet vurderer, at der er tale om 5000 liter gylle, altså fem kubikmeter.

En tankvogn har suget gyllen op, som myndighederne så lod landmanden køre ud på marken, selvom det var nogle dage før tid, fortæller den kommunikationsansvarlige.

"Det er begrænset, hvad der er sket af skade. Vi er godt tilfredse med, at der ikke er sket mere. Det er heldigt, at man har kunnet stoppe det," siger Carsten Andersen.

Carsten Andersen kan ikke fortælle, hvordan gyllelækken blev opdaget. Politiet vil nu kigge på, om sagen skal have retslige konsekvenser for landmanden.

Emneord gylle, ulykke

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.