Håndplov og fingre: Årets første kartofler på Jersey er sat
Lægning af tidlige kartofler på det engelske fastland lader vente på sig, men på den engelske ø Jersey er man gået i gang - med håndkraft.

Jorderne på Englands fastland er endnu for våde til at sætte kartofler, men på den lille engelske ø Jersey, som ligger ud for Normandiets kyst, er man i fuld gang med at håndlægge de første kartofler.

Seskabet Jersey Royal Company har kartoffelproduktion på i alt 1.400 hektar. Kartoflerne bliver lagt i jorden i perioden fra januar til april, og i sidste uge var 40 hektar med tidlige kartofler tilplantet, skriver netavisen Farmers Weekly

De første kartofler er yderst arbejdskrævende, eftersom de er blevet sat på Jerseys meget stejle sydvendte skråninger, som kaldes côtils.

Skråningerne er for stejle til at bruge en kartoffellægger, så jorden bliver pløjet og kartoflerne lagt med håndkraft.

 

50.000 tons kartofler er tabt til regnenMark 3. januar · 10:31

Jorden er på skråningerne stort set frostfrie. Beliggenheden byder nemlig på rigeligt med lys, og de stejle skråninger dræner naturligt jorden.

Kartoffelhøsten på Jersey starter i starten af april og slutter i juli. Efterfølgende etableres typisk græsmarker, eller der dyrkes majs til kvægfoder.

På øen dyrkes årligt i alt 1.800 hektar med kartofler og produktionen er på cirka 20.000 ton. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.