Hækkerup var bevæbnet med vitser

Karen Hækkerup fejrede sine næsten 100 dage i L&F’s direktørstol med at »joke« om planteavlerne.

L&F’s adm. direktør, Karen Hækkerup, var i hopla, da hun gik på talerstolen i Herning ved Landsplanteavlsmødet, hvor fik de 1.400 tilhørere til at klukke af grin.

»Hvor er I mange, I slår selv dem nede i Sønderjylland, når de holder møde,« sagde hun.

Hun havde også forberedt sig og fundet ud af, at planteavlerne er den unge gruppe af landmænd, der er yngst.

»Gennemsnitsplanteavleren er en 54-årig mand – i disse tider varer ungdommen næsten evigt,« smilede hun.

Desuden udgør planteproduktionen en tredjedel af landbrugets værdi, og planteavlere har mindre gæld end andre landmænd.

Den næsten nye direktør har allerede været til mange møder rundt om i landet – meget ofte Herning, hvor hun er på fornavn med hotelejeren – men har også bemærket, at hvis der er en landmand, der siger godmorgen kl. 10, ja så er det en planteavler.

Endelig forårsagede hun grineflip i salen, da hun pegede på, hvordan L&F havde forhindret en række af de ulykker, politikerne var ved at sætte i værk – og tilføjede:

»Det kan godt være, jeg selv er en af dem.«

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.