Høje rapspriser øger problemer med kålbrok

De høje rapspriser får mange til at dyrke mere raps. Det giver stigende problemer med kålbrok, som kan koste meget udbytte.

- Kålbrok er ligeglad med, om rapspriserne er høje. Sygdommen angriber raps, hvis sædskiftet er for tæt - samtidig med at de klimatiske forhold er gunstige for svampen, fortæller planteavlskonsulent Jacob Møller fra LandboNord, som har haft et af landsforsøgene med kalk.

Men man må ikke bruge kalk som en genvej til hyppigere raps, siger han.

Læs om nye forsøg med kalk og kålbrok her

- Vi ser stigende problemer med kålbrok i raps, som kan være meget tabsvoldende. Når raps koster 450 kroner, bliver mange fristet til at dyrke mere raps - og det presser sædskiftet. Ifølge Danmarks Statistik blev der dyrket 145.000 hektar raps i 2020, 161.000 i 2021, 196.000 i 2022 - og i 2023 når vi 206.000 hektar med raps.

Ikke kun i tæt sædskifte

Det er dog ikke kun, hvis man dyrker raps for tit, man kan få kålbrok. Man skal også være obs. på rapsspildplanter eller korsblomstret ukrudt. De skal væk tidligt i efteråret, ellers opformerer de smitten. Og det betyder mere, end mange tror.

- Jeg har set marker, hvor der har været meget kålbrok i raps i netop de områder af marken, hvor der har stået mange agerkål eller rapsspildplanter. Desværre har vi ikke gode muligheder for at bekæmpe dem i korn i efteråret. Mateno Duo kan gøre noget, men ikke nok, siger Jacob Møller.

Han har også set marker, hvor uheldig jordbehandling i våd jord tidligere i sædskiftet har givet meget kålbrok i raps to år senere. Så en veldrænet og velkalket jord er vigtig. 

I begge de nævnte tilfælde var der kun dyrket raps hvert femte-sjette år.

 

Faktaboks

Fremmer kålbrok

  • For tæt rapssædskifte.
  • Tidlig såning.
  • Mildt og vådt efterår - og tørt forår, da det hæmmer optagelsen af vand og næring.
  • Rapsspildplanter, korsblomstret ukrudt, olieræddikke.
  • Lavt reaktionstal.
  • Kompakt, sammenkørt jord.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.