Høstbarometer: Høstarbejde på pause - venter på tørvejr

Langt de fleste fik høstet vinterbyg færdig. Nu venter vi blot på opklaring, så vinterrapshøsten for alvor kan gå i gang.

Regnvejret i ugens løb har sat årets høst på pause for en stund.

Store dele af landet har fået vinterbyghøsten i hus, men i Øst-, Midt-, og Nordjylland mangler man stadig at høste alt mellem 1-10 procent.

Våd fornøjelse

Flere konsulenter fortæller, at de fleste nåede at få høstet vinterbyggen færdig i søndags, inden regnen kom.

Meget tyder på, at der går lidt tid, inden høsten kan fortsætte.

»Vi har fået mellem 40 og 90 mm regn i de sidste par dage, og der er stadig udsigt til mere regn. Så jeg forventer ikke, at der bliver høstet mere i denne uge«, lyder det fra Henning Frostholm, Sagro Herning/ Holstebro

Rapshøst begyndt

Nogle få landmænd nåede lige at få smagt på årets vinterraps-høst inden regnen. Hovedsaglig på Sjælland og Lolland-Falster, hvor man på nuværende tidspunkt har høstet 10 procent. Og 5 pct. på Bornholm.

»Høst af raps er kun lige startet, men hvis vejret gør det muligt, vil høsten blive genoptaget midt eller sidst på ugen«, fortæller Ole Schou fra VKST.

Ifølge Daniel Damhus fra Velas i Hinnerup er rapsmarkerne nu skårlagt for dem, der bruger den metode,

Udbytterne ligger umiddelbart på et fint niveau på indeks 100. Kun i hovedstadsområdet melder man om udbytter lidt under de sidste fem års gennemsnit.

Faktaboks

Høstoverblik

  • Vinterbyggen er stort set færdighøstet på landsplan.
  • Vinterrapshøsten er opstartet i de østlige dele af Danmark.
  • Landsdækkende regnvejr har sat en midlertidig stopper for høsten i denne uge.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.