Høstbarometer: Store forskelle på majsudbyttet

Der er også store regionale forskelle på, hvor langt majshøsten er. Østpå er den slut. Vestpå er man næsten lige begyndt.

De sidste dages regn har forsinket høsten. Vi regner med, at der her i weekenden er høstet 30 pct.«, fortæller Jens Otto Vigsø fra LandboNord.

Nogenlunde samme melding kommer fra Sagro.

»Høsten har stået stille over weekenden på grund af vejret, men vi er allerede i mandags gået i gang igen i vores nordlige område. Dog ikke på fuld kapacitet, da arealerne lige skal tørre lidt op«, siger Michael Troelsgård fra Sagro i Holstebro/Herning.

Sydjylland

I Sagros sydlige ende er der meget store regionale forskelle, siger Erik Helbo Bjergmark fra Sagro i Esbjerg/Billund.

»Der er høstet over 50 pct. i Ribe-området, mens der nord for Bramming er høstet et betydeligt lavere areal«.

Hans Kristian Skovrup fra Sønderjysk Landboforening fortæller, at der er fuld gang i majsensileringen i området.

»En stor del af majsen er nu klar. Men selv om naboen er i gang med majsen, er det ikke sikkert, din majs er klar. Tørstofprocenten skal op på 32-34 pct., men heller ikke højere«, minder han om.

Svingende udbytter

På Sjælland er man næsten helt færdig med majshøsten, lyder det fra både VKST og Agrovi. Her er der store variationer i udbyttet, fortæller Gitte Rasmussen fra VKST. Det samme ses i det jyske.

»Vi ser meget svingende udbytter i år. Der er også variation i kvaliteten, da der er meget forskel på udvikling og bestøvning af kolberne«, siger Michael Troelsgård, Sagro.

Faktaboks

Fakta om majshøsten

  • På Sjælland er majshøsten næsten slut.
  • I Vestjylland har man kun snittet en fjerdel af majsen.
  • Udbytterne svinger meget.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.