Han dyrker ærter til plantefars - og er klar til mere konsum
Niels Hald har indrettet lageret, så det bla. er optimal til konsum.

"Jeg er meget interesseret i at levere ært og hestebønne til fødevarer. En fast stabil afsætning er altid interessant.

I forvejen leverer vi ærter fra 40 ha til plantefars til Løgismose og Meyers via Nielsen og Smith. Men vi vil også gerne levere til den nye protein-fabrik«.

Det fortæller Niels Hald fra Hald Øko I/S ved Skanderborg, der driver 400 hektar ren planteavl økologisk.

»En af vores store udfordringer er at have næringsstoffer nok. Jeg er meget optaget af, hvordan vi skal få det i fremtiden. Så flere bælgplanter, der selv fikserer kvælstof, er velkomment.

Men der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget bælgsæd vi kan have, da de kun må dyrkes hvert 4-5 år. Jeg kan levere et par hundrede ton hvert andet år - men ikke hvert år. Det belaster sædskiftet for meget«, siger han.

Ærter dyrkes i blandsæd

Niels Hald har haft kontrakt på ærter til plantefars til en merpris i to år. Der er ikke krav til proteinindholdet, men til bestemte sorter. Og så skal afgrøden tørres hurtigt ned og opbevares på eget lager.

Ærterne dyrkes i blanding med byg. Det har han rigtig gode erfaringer med.

»Vi får en mere stabil afgrøde og en større høstsikkerhed, da byg/ært altid står op, mens ærter alene ofte går ned, og er besværlige at høste. Tærskeprocessen skal selvfølgelig tilpasses ærterne, så der er et lidt større spild i byggen, men ikke noget vi kan se bagefter«.

Samdriften betyder dog noget ekstra arbejde, da ært og byg skal skilles efter høst.

»Vi kan selv rense dem op, og det henter vi lidt dækningsbidrag på i vintertiden. 20 kr.«

Niels Hald finder protein fra græs mindst lige så interessant som bælgsæd, fordi det har et spændende affaldsprodukt.

»Vi har alle marginalarealer, det ikke kan betale sig at dyrke. Men græs kan trives, og bruges til protein. Næringsstofferne fra restproduktet skal vi have retur som gødning«.

Lager og tørring

Niels Hald har etableret tørreri og planlager for at kunne håndtere og opbevare kvalitetsprodukter på kontrakt, bl.a. til konsum - så aftagerne kan hente dem, når de vil.

»Lageret er i en lukket bygning, som er gnave- og fuglefri. Vi gør meget ud af rengøring og bruger lageret som showroom, når opkøberne er på besøg«.

Det er også vigtigt, at de høstede afgrøder ikke har toxiner, ikke mindst til konsum.

»Toxiner kan vi som økologer minimere på to måder. Dels ved at høste afgrøderne i tide. Derfor høster vi lige så meget med pickup som almindeligt skærebord, da kapaciteten er større. Dels ved, at tørrieret er i orden og har luft nok, så afgrøderne tørres ordentligt ned. Især hestebønner er seje at tørre ned«, siger Niels Hald.

Gode opbevaringsfaciliteter er en vigtig ting for økologer til at sikre pris og afsætning.

»Priser og afsætningssituationen ser ikke godt ud, så vi er nødt til at tænke kreativt og turde gå med i nye projekter som protein til fødevarer«.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.