Han ejer alle maskiner til korn og kartofler - sparer en halv mio. kr. årligt
Laurits Rosenlund ejer selv alle maskiner til kartoffel- og kornproduktion. Han sparer 439.000 kr. årligt i forhold til at bruge maskinstation til alt. Men rettidighed er lige så vigtig. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet MARK, november 2018.

Laurits Rosenlund mener, at rettidighed er en afgørende faktor i at producere kvalitetsprodukter. Derfor har han en full line maskinpark til alle opgaver.

»Jeg har to typer produktion. En kartoffel og en kornproduktion. De kræver hver deres sæt maskiner, så derfor har jeg mange maskiner«, siger Laurits Rosenlund.

På Uldallund, der ligger tæt ved Skrydstrup i Sønderjylland, dyrkes 600 ha, hvoraf de 100 er forpagtet. Herudover dyrkes i samdrift med sønnen Kristian, der er næste generation på stedet, 100 ha som Kristian har forpagtet.

Laurits købte Uldallund på 76 ha i 1986 i fri handel. Arealet er over en årrække udvidet ved opkøb og forpagtning.

Kartofler er den store afgrøde. Der dyrkes 230 ha. 130 ha er stivelseskartofler til Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland i Toftlund. 70 ha er chipskartofler til KiMS Chips i Søndersø på Nordfyn. 10 ha er bagekartofler, som nu udfases. Og 20 ha er med egen opformering af læggekartofler.

I kartoffelproduktionen bruger Laurits Rosenlund plov, stenstrengslægger, kartoffellægger, sprøjte, gødningsspreder, vandingsmaskiner og optager. I kornproduktionen er der de traditionelle maskiner, og al ind og udtransport sørger en lastbil for.

Alle kartofler og alt korn køres ved høst hjem til Uldallund. Stivelseskartoflerne køres til fabrikken i løbet af efteråret, chipskartoflerne til chipsfabrikken i februar-marts. Alle kartofler kan opbevares under tag. Der er 10 tørrecontainere og nedkølings- og ventilationsfaciliteter.

Der er to stk. Hvamø 16 ton vogne til transport. Her med en New Holland T7.270 traktor foran. Dem er der fire af. Foto: Henning Laen Sørensen.

Bløde værdier

»Når jeg har valgt at have maskiner til det hele, undtagen gylleudkørsel som en nabo sørger for, drejer det sig om både de bløde og de hårde værdier. De bløde værdier skal man ikke glemme: rettidighed er en stor faktor i produktionen.

Kartoflerne skal have en høj kvalitet, og derfor skal dyrkningen ske med en præcis rettidighed og akkuratesse. Når f.eks. kartoflerne tages op, kører optageren med lav hastighed for at skåne kartoflerne mest muligt. På samme tid skal hveden sås på det rigtige tidspunkt. Og vanding af kartoflerne er særdeles vigtig«, siger Laurits Rosenlund.

Driftsleder for 1.350 hektar: Sådan reparerer vi strukturskader efter dyngvåd høstMark 6. november · 07:32

Det betyder, at maskinerne i sæsonen udnyttes fuldt ud i dagtimerne. Der anvendes et seks-rækket system. Stenstrenglæggeren kører dagen før lægningen, og der holdes nøje øje med vejrudsigten.

Der er ansat fire mand, heraf er den ene sønnen og en anden svigersønnen, så det er et halvt  familielandbrug.

Når der vandes, er alle mand i funktion. Der flyttes vandingsmaskiner fra kl. 04 morgen til midnat. Der er 12 vandingsmaskiner, der alle er indtræksmaskiner.

»Det tager lidt længere tid at flytte maskinerne, end hvis de var selvkørende. Men en selvkørende kan skade kamme og toppe - her er det kun vognen med kanonen, der kører i rækken ved indkøringsmaskinen«, fortæller han.

En anden blød værdi er det, at spændende maskingrej er med til at tiltrække det dygtige mandskab, der går op i at gøre tingene bedst muligt. De afløser hinanden på maskinerne, men har hver deres speciale, og det betyder, at arbejdet bærer præg af kvalitet.

Hårde værdier - pengene

De hårde værdier, omkostningerne, spiller selvfølgelig også en stor rolle. Laurits Rosenlund har sammenlignet maskinomkostningerne ved at eje kontra at leje.

Tallene fra maskinstationskørsel stammer fra en lokal ’kartoff el-entreprenør’. Der er regnet med, at stenstrenglægning sker på halvdelen af arealet, mens der lægges og optages på hele arealet.

Det ville give en udgift til maskinstation på 1,3 mio. kr. årligt. Laurits bruger egne maskiner. Der er afskrivninger på maskinerne årligt på 180.000 kr. Der bliver brugt 960 traktortimer årligt for at køre med dem.

En traktor time koster 500 kr. Prisen indeholder, drift, vedligehold, afskrivninger og løn til piloten, i alt 481.000 kr. Til vedligehold regnes i snit med 150.000 kr. Det kan variere fra 90.000 til 280.000 kr.

De 280.000 er fra sidste år, hvor det var ekstremt vådt og besværligt at bjærge kartoflerne i land, og der skulle skiftes hjul og kæder ekstraordinært.

Der er også indregnet daglig klargøring på 50.000 kr. I alt bliver de samlede årlige omkostninger på 861.000 kr. Det giver 439.000 kr. i sparede omkostninger ved at eje frem for leje på Laurits Rosenlunds bedrift.

Faktaboks

Maskinliste

● Traktorer m.m: 4 New Holland: T7.270, TM 165 med frontlæsser, TM 150, New Holland LB 115 rendegraver, 1 Volvo FM 13, container bil med overførselsanhænger.

● Høstmaskiner: New Holland CX 8080, 25 fod med varifeed, 4WD. New Holland CX 8060, 24 fod. New Holland BB9, 80, med ballevogn. Kverneland TA 753 c. Halmrive

● Jordbearbejdning: Kverneland PB 100, 7-furet plov, Kverneland PB 100, 6-furet plov, Väderstad Spirit, 4-meter såmaskine, Kongskilde SLA-L, 8-meter såbedsharve, Kongskilde Vibroflex 6-meter stubharve, Unia Ares TXL, 6-meter tallerkenharve, Dalbo Ratoon 8-tands grubber,

● Sprøjter og gødningsspreder: 2 stk. Danfoil Concorde, 28 meter, Kuhn Rauch AXIS 30.1, Bredal B 80

● Kartoffelmaskiner: Grimme BF 3-furet, bedplov, Grimme CS-150 RotaPower XL. Stenstrenglægger, Grimme GL 36 SZ. Kartoffellægger, Grimme GH. Kartoffelhypper, AVR Spirit 8200, med hjultræk. Optager.

● Vogne: 2 stk. Hvamø 16 ton, 2 stk. Hvamø Kroghejsvogne, 10 stk. tørrecontainere 16-20 ton, 2 stk. sidetips containere,2 stk. gardincontainere

● Kartoffelsortering: Grimme RH 16-40, hopper, Grimme WG-900, netsortere, Grimme GBF, kassefylder, Samka, indlæggerbånd.

● Vandingsmaskiner: 5 stk. Bauer 450-550 meter, 4 stk. Irtec 350-500 meter, 3 stk. Ocmis 400-450 meter.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.