Han giver kraftige efterafgrøder tæsk med discharven - og sparer glyphosat
En ting er, at efterafgrøderne ikke er frosset ned. En anden er, at det er for vådt til at køre i marken. Mads Veng vil have efterafgrøderne aflivet nu, ellers kan det gå ud over udbyttet i vårbyggen.

De våde forhold i efteråret har gjort, at der ikke er så mange marker med kraftige efterafgrøder som sidste år. En næsten frostfri vinter gør dog, at efterafgrøderne mange steder har kunnet holde sig friske og grønne.

Det kan give udfordringer, især på marker, hvor efterafgrøderne er kraftige. Udfordringen bliver ikke mindre af, at markerne lige nu er så bløde, at det mange steder er umuligt at færdes i markerne.

Det gælder bl.a. på Thorupgaard ved Voel, hvor Mads Veng er driftsleder for 170 hektar, hvoraf der er efterafgrøder på 50 hektar.

Skal nedmuldes nu

»Vi har en mark på 20 hektar, hvor efterafgrøderne blev sået 25. juli. De er så kraftige, at vi bliver nødt til at nedbryde dem med discharven«, siger Mads Veng.

Han tilføjer, at det haster, hvis plantematerialet fra efterafgrøderne skal nå at blive omsat, så det kvælstof de har bundet, kan blive til gavn for vårsæden.

»Vi har let jord og har gode erfaringer med at nedfælde gylle, inden vi pløjer. Derfor vil jeg have de kraftige efter-afgrøder nedmuldet hurtigst muligt, så omsætningen af plantematerialet bliver sat i gang«, siger Mads Veng.

Målet er, at så vårbyg sidst i marts.

»Vi kan ikke vande. Derfor er det vigtigt, at vårbyggen når at få etableret et godt rodnet, så den bedre kan modstå en periode med tørke«, siger Mads Veng.

Han tilføjer, at efterafgrøderne på de 30 hektar, som blev sået midt i august, er så små, at gyllenedfælderen sagtens kan nedfælde gylle, uden at efterafgrøderne slæber.

Harve erstatter glyphosat

På marken med de kraftige olieræddiker har Mads Veng sprøjtet med glyphosat på foragrene i november for at bekæmpe græsukrudt.

Til gengæld har han valgt at spare glyphosat-sprøjtningen på resten af marken og bruger i stedet 200 kroner pr. hektar på en discharvning.

»Det er kun ved sammenpløjningerne på foragrene, at vi har problemer med græsukrudt. I resten af marken var der ikke behov for at sprøjte med glyphosat«, siger Mads Veng.

Han tilføjer, at han klart foretrækker, at nedmulde efterafgrøden med discharven frem for at sprøjte med glyphosat. Både for at nedbringe forbruget af glyphosat, og fordi glyphosat ikke har så god effekt i foråret. Den begrænsede effekt skyldes dels, at saftstrømmen hovedsageligt går opad i planterne om foråret. Dels at olieræddikerne er meget store.

Nedvisning eller nedbrydning haster

Der er stor forskel på, hvor kraftige efterafgrøderne er i år. Specielt de store efterafgrøderne nedvisnes eller nedmuldes nu, så de kan nå at stille kvælstof til rådighed for vår-sæden«, siger Kasper Holm Kristensen.

Han tilføjer, at der er forskel på, hvor hurtigt det kvælstof, efterafgrøderne har optaget, frigives.

Efterafgrøder der består af korn, græsser og tildels olieræddikke, skal aflives hurtigst muligt, for at sikre, at vårsæden kan få gavn af kvælstoffet. Til gengæld kan man godt lade frivillige efterafgrøder med bælgplanter gro lidt endnu, uden at det behøver at gå ud over kvælstofeffekten i vårsæden. På marker, hvor der sås uden pløjning, og der er meget græs eller korn, skal det nedvisnes hurtigst muligt for at man kan lave et godt såbed.

Spar på glyphosat

»Det er i landbrugets interesse, at reducere brugen af glyphosat mest muligt. På marker der pløjes, bør nedvisning af efterafgrøder undlades. Dog kan der være behov for sprøjtning i sammenpløjningerne«, siger Kasper Holm Kristensen.

Han tilføjer, at glyphosat ikke har særlig god effekt på kvik nu, ligesom det er svært at opnå god effekt på kraftige olieræddike.

På arealer, hvor der ikke er problemer med græsukrudt opfordrer han derfor til, at man nøje tager stilling til, om efterafgrøderne kan aflives på anden vis. Det kan være tromling i forbindelse med frost.

Derudover påpeger han, at mange af de maskiner, der køres med i dag, kan bearbejde relativt store mængder plantemateriale, uden at det slæber.

Faktaboks

4 anbefalinger til håndtering af efterafgrøder:

  1. Nedbrydning: Kraftige efterafgrøder kan nedbrydes med en discharve eller en tromling i forbindelse med frost.
  2. Pløjning: Brug kun glyphosat, hvor der er problemer med græsukrudt.
  3. Pløjefri: Overvej, om pløjning kan undlades. Kraftige efterafgrøder giver en god jordløsning i dybden. Pløjet lerjord, der ikke får frost, kan blive meget knoldet.
  4. Glyphosat: Det er i erhvervets interesse, at der spares mest muligt på glyphosat. Den milde vinter har dog ikke taget livet af efterafgrøderne. Derfor er det nødvendigt at nedvisne efterafgrøder og bekæmpe græsukrudt med glyphosat i pløjefri systemer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.