Han har alle 291 hektar inden for tre kilometer

Henrik Hindbo fodrer korn og ærter op i egen besætning. Bundlinjen påvirkes derfor ikke ret meget af kornprisen. Transport, maskinomkostninger og jordpris er langt mere afgørende. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet MARK, april 2017.

Henrik Hindbo kender ikke de præcise tal for sine maskinomkostninger. Men gennem en årrække har han benhårdt gået efter at skabe en harmonisk bedrift med en god arrondering og lave omkostninger til transport, jordleje og reparationer.

Det har stor betydning for bundlinjen på ejendommen, hvor han fodrer alt kornet op, bjerger al halmen og returnerer det som dybstrøelse til markerne.

Henrik Hindbo reparerer sammen med venner sine maskiner i et særdeles veludstyret værksted bygget i 2011. Bl.a. har han en kammerat, der er traktormekaniker.

 

Allerede på vej op ad indkørslen fornemmer man, at der er styr på alle detaljer på Gasdalgaard ved Bølling ti kilometer nordøst for Skjern.

Derfor kan det overraske, at ejeren, Henrik Hindbo, ikke kender sine maskinomkostninger.

»Vi bruger 2.500 rundballer årligt. For mig er det guld værd, at alt det halm, vi bjerger, er tørt. Jeg går også meget op i at spare omkostninger ved hele tiden at sørge for at være på forkant. Det er mere værd for mig, end om mine maskinomkostninger pr. hektar er hundrede kroner mere eller mindre end mine naboers.

Derudover sørger jeg for at køre med maskiner med lave afskrivninger og at passe godt på grejet,« siger Henrik Hindbo.

Selvom han gør, hvad han kan for at spare på udsæd, kemi og gødning, uden at det går ud over udbytterne, er han overbevist om, at der er andre forhold på bedriften, som rykker meget mere på bundlinjen.

Ud over maskinomkostningerne er det bl.a. omkostninger til jordleje og transport. Dyr transport Henrik Hindbo ejer 170 ud af de 291 hektar, han driver på Gasdalgaard, og al jorden ligger inden for en radius af tre kilometer fra ejendommen.

Alt korn samt ærter, frø og halm fra de 291 hektar transporteres hjem og lagres på ejendommen. Kornet og ærterne fodres op, og halmen bruges som strøelse hos kalvene.

»Det er kun mælkeproducenter med en stor grovfoderproduktion, der har mere transport end os. Derfor har jeg gjort, hvad jeg kunne for, at jorden ligger så tæt på driftsbygningerne som muligt, « siger Henrik Hindbo.

»For et par år siden havde jeg noget jord på den anden side af Bølling by. Men det sagde jeg op, fordi der var 4-5 kilometer ud til det, og transporten derved blev for dyr,« siger Henrik Hindbo.

Beregninger, som Seges har lavet fra landbrugsbedrifter over hele landet, viser, at omkostningerne til transport, som en tommelfingerregel, stiger med hundrede kroner pr. hektar for hver kilometer marken ligger fra ejendommen på landbrug, hvor der gødes med handelsgødning, og halmen nedmuldes.

På ejendomme, hvor der udbringes husdyrgødning, og halmen bjerges, er omkostningerne til transport 200 kroner pr. kilometer pr. hektar. Beregningerne er lavet for marker på ti hektar. Er marken større, er omkostningerne til transport lidt mindre, mens de stiger, hvis marken er mindre end ti hektar.

»Afstanden ud til markerne betyder rigtig meget for os. Det skal gå rigtig godt, hvis vi kan reducere omkostningerne til såsæd, kemi og gødning med 300 kroner pr. hektar, uden at det går ud over udbytterne,« siger Henrik Hindbo.

Han tilføjer, at jordlejen i området i de seneste år er faldet fra cirka 4.000 til 3.500 - 3.800 kroner pr. hektar. Det har også stor betydning for fremstillingsprisen på det korn, som han skal bruge hos slagtekalvene og kyllingerne.

Svært regnestykke

»Du kan give mig en konvolut, så skal jeg på den ene side af konvolutten opstille et regnestykke, der viser, at det eneste rigtige for mig er at køre med en mejetærsker med et 40 fods skærebord.

På den anden side af konvolutten kan jeg opstille et regnestykke, der viser, at det bedre kan betale sig at køre med en 20 fods mejetærsker.

Det afhænger fuldstændig af de forudsætninger, jeg opstiller i regnestykket,« siger Henrik Hindbo.

Han tilføjer, at der helt sikkert findes dygtige maskinkonsulenter, som kan hjælpe med at reducere maskinomkostningerne på mange ejendomme. Men det kræver, at landmanden er nøgtern og
fodrer maskinkonsulenten med de rigtige forudsætninger for beregningerne.

»Jeg laver hovedregning for den enkelte maskine og ved,hvad det koster at få folk udefra til at løse en opgave. Det er tilstrækkeligt til, at jeg kan vurdere, om det kan betale sig at køre med en maskine,« siger
Henrik Hindbo.

Det eneste, han betaler sig fra på ejendommen, er således at få bragt 2.500 kubikmeter gylle ud og at få spulet dræn. Til gengæld sprøjter han selv 140 hektar for andre landmænd.

Henrik Hindbo har gode erfaringer med at så sine efterafgrøder på 28 meter med en elspreder i frontlæsseren i forbindelse med nedvisning af korn før høst.

 

Henrik Hindbos Tre veje til en bedre bundlinje

1. Maskiner med lave afskrivninger

Jeg køber kun gængse maskiner, som det er let at få reservedele til, og som det er let at
skaffe sig af med til en rimelig pris.

For eksempel købte jeg mejetærskeren for seks år siden. Den var brugt, og havde høstet i fem sæsoner. Jeg har høstet cirka 250 hektar hvert år og har lige fået at vide, at jeg kan sælge den for 300.000 kroner mindre, end jeg i sin tid gav for den.

Det er et værditab på 50.000 kroner pr. år. Regner jeg reparationer, vedligehold og diesel med, kommer jeg frem til, at den har høstet for cirka 300 kroner pr. hektar.

2. Passer på grejet
Jeg kan godt lide at makke med maskiner i værkstedet og har nogle venner, som kommer ud til mig og reparerer biler, både og andet grej. Vi hjælper hinanden og hygger os med det.

Jeg har tre traktorer fra 2008 og 2009. De store kører 300-350 timer pr. år, mens den lille kører 800. Det er billigere og mere fleksibelt end at have to nye traktorer. Hvis den ene går i stykker, har jeg tid til selv at lave den.

Jeg kører kun i marken, når der er noget at køre efter. For eksempel harver jeg ikke efter høst, og jeg harver kun, hvis der skal jævnes jord i sammenpløjningerne.

3. Ingen spildtid
Udover at spare tid ved at have markerne tæt på ejendommen, sparer jeg også tid ved at opbevare korn, ærter, halm og dybstrøelse på ejendommen. Jeg kunne sætte halmen i markstakke, ligesom jeg kunne køre dybstrøelsen i markstak i vinterhalvåret.

Men det gør jeg ikke. Dels fordi jeg sparer meget tid ved kun at skulle læsse halmen og dybstrøelsen én gang. Dels fordi jeg vil undgå det svineri, det giver, når man færdes i markerne og på vejene i vinterhalvåret.

Jeg har ikke faste folk i marken, men har stor gavn af løs hjælp, der står på spring, når der er travlhed i marken.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.