Han tager alle våben i brug mod græsukrudt

Planteavler Johannes Karstoft svarer på månedens spørgsmål til Landmandspanelet i oktober-udgaven af fagmagsinet MARK. Læs svarene fra alle fire landmænd i det nye nummer af MARK, der udkommer 6. oktober.

Hvordan håndterer du græsukrudt?

Johannes Karstoft, Børkop: 620 ha ved Børkop og 170 hektar på Nordfyn.

"Jeg har, hvad jeg vil kalde kontrolleret forekomst af italiensk rajgræs, væselhale og blød hejre på enkelte lokaliteter."

Jeg bruger alle tænkelige metoder til at få bugt med græsukrudtet. Det skyldes ikke mindst, at jeg har frøgræs på 15-50 procent af arealet, og det er mit speciale.

For mig er sædskifte, stubmanagement, jordbearbejdning og kemi er udgangspunktet for en effektiv bekæmpelse.

Udover frøgræs er vårbyg, raps og hestebønner er en del af sædskiftet. Jeg undgår så vidt muligt stubbearbejdning efter høst. Når det sker, er det en meget øverlig behandling med en strigle.

Samtidig bruges der meget tid i markerne tidligt i vækstsæsonen. Findes der græsukrudt, som ikke er bekæmpet, så bliver der grebet til håndlugning, pletsprøjtning med håndsprøjte eller afpudsning. Sidstnævnte gælder især områder med blød hejre.

Helt overordnet så høster vi ikke græsukrudt med mejetærskeren."

Johannes Karstoft.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.