Har kompost sin berettigelse i det 21. århundrede?

Kompost leverer både kulstof og svampe af høj kvalitet til jorden - og er noget, man bør have mere fokus på i planteavlen.

Af økologikonsulent Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark.

Kompostering har været en kendt teknik i Europa lige siden Romerriget. Marcus Porcius Cato beskrev 160 år før Kristus i sin bog "De agri cultura" - hvordan kompost kunne bruges som gødning til vinproduktion.

Men har kompost sin berettigelse i det 21. århundrede? 

Kompost har unikke egenskaber

Humus har unikke egenskaber, og er helt nødvendig for at holde landbrugsjorden dyrkningsstabil. 
Nye forskningsresultater viser, at humus for en stor dels vedkommende, dannes samtidig med planternes vækst via rodeksudater. Og alene en mindre del dannes via nedbrydning af organisk materiale. 

Tilførsel af organisk materiale til dyrkningsjorden har altså mindre betydning i forhold til humusprocenten end tidligere antaget, mens levende plantedække og det store mikrobielle samfund knyttet hertil, har større betydning.

Men ikke desto mindre falder humusprocenten på jorde, der er grønne hele året, og typisk dyrkes med vintersæd. Kvadaratnettet, der følger kulstofindholdet i Danmarks dyrkningsjord, taler sit tydelige sprog. 

Kompost er koncentreret kulstof

Kompost er koncentreret kulstof. Mikroorganismernes liv og ånding i bunken er den direkte årsag til, at der på rekordtid dannes stabile kulstofforbindelser: Humus.

Affald bliver ved kompostering en værdifuld ressource, der har effekt på dyrkningsjorden i din egen levetid. Jordens evne til at binde og frigive næringsstoffer øges - kationskapaciteten bliver større. Og jordens vandholdende evne øges i og med, at humus er i stand til at holde sig egen vægt i vand to gange.

Selve mængden af kulstof der bringes ud med komposten, er ikke stor i forhold til jordens samlede indhold af kulstof. Typisk tildeles 580 kg kulstof for hvert ton velomsat kompost. Og en dansk dyrkningsjord indeholder omkring 140.000 kilo kulstof i pløjelaget. Men fordi kulstoffet i komposten tildeles som færdig omsat humus, har det effekt. Det handler ikke om kvantitet, men om kvalitet af kulstoffet. 

Jorden mangler svampe

Bakterier dominerer i dag dansk landbrugsjord, og er årsagen til, at vi langt fra udnytter jordens biologiske potentiale. Flere svampe i jorden vil være begyndelsen på en positiv spiral, hvor næringsstoffer og strukturdannelse går hånd i hånd til glæde for planternes levevilkår. Svampene er med andre ord `the missing link´ mellem jord og plante.

Kendt er mykorrhiza-svampen for sin evne til at transportere fosfor til planternes rødder. Knap så kendt er Penicillium slægten og 75.000 andre arter, som med deres vidtforgrenede usynlige hyfer, hiver næring og vand ud af selv den mindste porre i jorden.

Jordens volume øges med svampene og dermed adgangen til bundne næringsstoffer. Svampe er strukturskabende, og udgør kittet, der former krummerne i jorden. 

Højt indhold af svampe i kompost

Kompost der iltes, og har et højt indhold af kulstof i udgangsmaterialet, vil have et højt indhold af svampe og svampesporer. Mængden af svampe, der dannes under komposteringsprocesserne, har altså både indflydelse på kvaliteten af komposten, og på hvor godt komposten virker i landbrugsjord.

Kompost indeholder efter komposteringen et stort og mangfoldigt mikrobielt samfund, der virker som biostimulant på jordens liv og omsætningen af næringsstoffer. 

Er i høj grad berettiget - også i dag

Kompost kan med andre ord levere både kulstof og svampe af høj kvalitet. Derfor er det i høj grad berettiget i det 21. århundredes landbrugsproduktion.

Kompost fortjener i mine øjne langt mere opmærksomhed og en langt større udbredelse, end det har i dag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.