Her ses et sprøjtevindue i vinterbyg fra foråret 2015, hvor angreb af havrerød-sot var historisk kraftige. Til højre er marken sprøjtet mod bladlus i efteråret 2014, og viser ikke tegn på havrerødsot. Til venstre ses den usprøjtede del af marken med dværgvækst og mange gule pletter af havrerødsot. Foto: Ghita C. Nielsen.De seneste uger har Seges modtaget flere henvendelser om angreb af virussygdommen havrerødsot i vinterbyg og hvede. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Seges, forventer, at angreb af havrerødsot bliver værre i år end i et gennemsnitsår.
”Det er bladlus, der overfører virus i efteråret, og angreb af bladlus var i efteråret 2020 mere udbredt end normalt. Dog ikke så kraftigt som i efteråret 2014, hvor der var historisk kraftige angreb af bladlus og dermed havrerødsot”, siger Ghita Cordsen Nielsen.
Store udbyttetab
»I 2015 varierede udbyttetabet i 13 landsforsøg i hvede fra 26 til 62 pct. i pletter angrebet af havrerødsot. Udbyttetabet var i gennemsnit 46 pct. I et enkelt rugforsøg var udbyttetabet 28 pct. i de angrebne pletter, og to orienterende høstmålinger i vinterbyg viste 60 hhv. 90 pct. udbyttetab i de angrebne pletter«, fortæller hun.
Symptomer
Symptomerne på angreb af havrerødsot har nogle fælles karaktertræk:
Angreb optræder typisk i små pletter - og ved svære angreb er pletterne i marken vokset sammen, så større områder er præget af misvækst og meget lavt udbytte.
Andre fællestræk er dværgvækst, gule blade og i hvede rød-violette bladspidser. Hårdt angrebne planter sætter ikke aks og visner helt bort.
Faktaboks
Risiko for havrerødsot
- Der er størst risiko for havrerødsot ved tidlig såning og et langt mildt efterår/vinter.
- Vinterbyg og vinterhvede angribes mest, mens rug er mere robust.
- Havrerødsot kan ikke bekæmpes - kun forebygges ved at bekæmpe bladlus i efteråret.
Kommentarer