Her er 9 nye skadegørere, der kan true danske afgrøder

Af Githa C. Nielsen, landskonsulent, Seges 

Set over en årrække kommer der løbende nye skadegørere til, der angriber afgrøderne. Heldigvis er der også skadevoldere, som får mindre betydning.

Angreb af nye skadegørere kan skyldes, at en afgrøde bliver mere udbredt i dyrkningen, og skadegørerne derfor får bedre mulighed for at opformere sig.

De senere år er arealet med majs og hestebønner øget. I majs breder det nye skadedyr, majshalvmøllet, sig. I hestebønner ser vi nu angreb af bønnefrøbillelarver, der gnaver af frøene - og viruset pea necrotic yellow dwarf virus, som overføres af bladlus.

Klimaændringer eller ændret dyrkningsteknik kan også medføre, at der kommer nye skadegørere, eller at sjældne skadevoldere bliver mere udbredte og bliver til ’nye’ skadevoldere.

I roer kan det komme til at gælde for virusgulsot og Cercospora bladplet. Sidstnævnte er ikke så tit et problem, men varmere somre og resistensudvikling mod triazoler og strobiluriner kan øge udbredelsen af Cercospora bladplet.

Der kan også komme nye smitteracer eller nye patotyper af kendte skadevoldere, der angriber hidtil resistente sorter, så skadevolderen bliver et større problem. Det gælder bl.a kartoffelcystenematoder. Der er i kartofler også fundet mere aggressive arter af bakterieråd, som spreder sig hurtigere.

Endelig er der også nogle sjældne skadegørere, som har bredt sig, uden at man kan forklare hvorfor. Det gælder bygfluens larve, som de seneste år er blevet et stort problem i vårhvede. I rødsvingel ser vi også hyppigere angreb af svampen Ascochyta bladplet.

Kommer fra Tyskland

I Tyskland er der flere nye skadegørere, som breder sig. Majshalvmøllet har allerede bredt sig til Danmark. Den store rapsstængelsnudebille har også bredt sig fra syd og findes nu i Slesvig Holsten.

Længere nede i Tyskland breder flere skadegørere sig, bl.a. den sorte bladribbesnudebille i raps. Angrebsbilledet ligner angreb af rapsjordlopper, men angrebene er typisk kraftigere.

I roer er det ’kuglesnudebillen’, som om foråret totalt kan afløve roebladene. Bakteriesygdommen ’Syndrome Basses Richesses’ er en anden tabsgivende sygdom i roer, der overføres af en cikade, og hvor symptomerne minder om virusgulsot. Majsrodbillen breder sig også nordpå, men vi vurderer, at den ikke kan trives i Danmark.

Nye skadegørere kan også blive spredt via importerede planter og transportmidler. Hvis skadegørerne ikke kan trives i det danske klima, er det dog ikke noget problem.

Epitrix er navnet på en kartoffeljordloppe, der kan gøre stor skade på kartofler. Billen æder af bladene, og larverne gnaver af knoldene. Jordloppen er en karantæneskadegører, som kan komme til Danmark med spisekartofler fra Spanien. Sker det, vil den kunne etablere sig i Danmark og blive et problem for den danske kartoffelproduktion. 

Her på siden er vist 9 eksempler på ’nye’ skadevoldere, der truer.

Dværgcikade, som overfører hvededværgvirus til vintersæd, er ca. fire mm lange og meget livlige. Viruset er fundet enkelte gange i vinterhvede og vinterbyg i Danmark, men er mere udbredt i Tyskland og visse dele af Sverige. Biologi og symptomer minder meget om havrerødsot, se foto t.h. Fotos: Peder Waern, Jordbruksverket, Sverige.

Angreb af svampesygdommen Omphalina pyxidata på rødderne af vinterbyg. Sygdommen blev første gang fundet i Danmark i 2015, og angreb er siden set i flere hvede- og vinterbygmarker - men også i rug og vårbyg. Især på lettere jordtyper. Områdevis i marken er væksten svækket. På rødderne ses små knolde. Svampen kan overleve flere år i jorden. Der er ingen mulighed for kemisk bekæmpelse.

Kløverhovedgnaver har påkaldt sig større opmærksomhed de seneste år i kløver til frø. Den har dog været her i mange år, men er blevet forvekslet med kløvergnaveren. De to billers udseende og biologi ligner også meget hinanden. Kløverhovedgnaveren er altså ikke noget nyt skadedyr, men har først for nylig fået et dansk navn. De voksne æder af blade og blad- og blomsterstilke, mens larverne æder af frøene. Foto: Henny Rasmussen, Aarhus Universitet.

I Tyskland breder den store rapsstængel-snudebille sig mod nord og er nu også fundet i Slesvig Holsten. Snudebillen er 4 mm og lægger æg i rapsstænglerne i det tidlige forår. Herved udskiller hunnen nogle giftstoffer, som forstyrrer væksten og giver s-formede eller misdannede hovedskud, dværgvækst og dannelse af mange sideskud med forsinket blomstring som resultat. Fotos: Manja Landschreiber, LKSH, Tyskland.

Angreb af sædskiftesygdommen hestebønnerodråd har de senere år bredt sig i Sverige, men er ikke påvist i Danmark endnu. Planten til venstre er ikke angrebet - herefter ses stigende angreb mod højre. Både hestebønner og ærter kan angribes. Ved hyppig dyrkning af hestebønner forventes svampen også at brede sig i Danmark. Da vi tidligere dyrkede meget ært, bredte ærterodråd sig også i mange ærtemarker og umuliggjorde ærtedyrkning. Begge svampe kan overleve 15-20 år i jorden. Forebyggende anbefales fem frie år mellem hestebønner/hestebønner, hestebønner/ært og ært/ært. Foto: Mariann Wikström, Agroplantarum, Sverige.

Angreb af bakteriesygdommen Xyllela fastidiosa i oliven. Det er en karantæneskadegører, der breder sig i Sydeuropa, og som kan angribe over 300 plantearter, hvor den fremkalder visnesymptomer. Af landbrugsafgrøder angribes byg, rajgræs, lucerne, hvid- og rødkløver, alsikekløver, blodkløver, smalbladet vikke, boghvede og quinoa. Smitten overføres via forskellige cikadearter. Aarhus Universitet vurderer, at sygdommen kan spredes til Danmark via import af planter, mens sandsynligheden for etablering i Danmark er lav til middel. Foto: Donato Boscia, IPSP, Italien.

Angreb af kartoffelcystenematoder til venstre i marken. Der findes to arter, gul og hvid, hvor den hvide breder sig meget i disse år i hele Nordeuropa. Kartoffelcystenematoder er kendte skadegørere, det nye er, at der er dukket nye patotyper op af den hvide, som kan angribe resistente sorter af både spise- og stivelseskartofler. Foto: Lars Bødker, Seges.

Virusgulsot i roer, der overføres af ferskenbladlus. var tidligere en meget udbredt og tabsvoldende sygdom i Danmark. Bejdsning med Gaucho m.fl. har medført, at angreb af betydning ikke længere ses. Hvis bejdsning fremover ikke er en mulighed, kan virusgulsot igen blive en ’ny’ sygdom. Der er heldigvis givet dispensation til bejdsning med Gaucho igen i år. Bejdsning af foderroer foretages ikke pga. strenge krav til efterfølgende afgrøde. I Frankrig og andre europæiske lande, som ikke har dispensation, har man i 2020 set meget store udbrud af virusgulsot i sukkerroer.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, maj 2021