Her er en række af de vigtigste elementer i den politiske aftale om landbrugspakken, som er indgået 21. december 2015 efter et langt og intenst forhandlingsforløb mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.
Pakke og kommission
Landbrugsaftalen udmønter regeringens landbrugspakke med en række historiske lempelser af landbrugets kvælstofregulering.
Samtidig udmøntes omsider den målrettede miljøregulering, som Natur- og Landbrugskommissionen lagde op til i sin slutrapport fra april 2013.
Mere om dette tema
Den målrettede regulering lægger op til tiltag og restriktioner, som skal »kompensere« natur og miljø for lempelserne på kvælstofområdet.
Mere gødning i 2016
De reducerede gødsknings-normer, som danske landmænd har levet med siden 1998, udfases med to tredjedele »hurtigst muligt« - hvilket formentlig vil sige pr. 1. marts 2016.
Den sidste tredjedel udfases i gødningsåret 2016-2017.
Normsænkningen, som nu forsvinder, er beregnet til at koste landbruget 2,2 mia. kr. om året.
Harmonikrav hæves
Harmonikravet for slagtesvin hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar jord.
Træder i kraft i 2017 i sammenhæng med andre ændringer i miljøreguleringen. Herunder adskillelse af regulering af staldanlæg og markarealer.
Forslaget vil betyde, at der kan produceres flere slagtesvin pr. hektar jord.
Periode med forpagtninger
I mellemperioden fra 2016 til 2018-2019, hvor den målrettede regulering gennemføres, skal der gennemføres en midlertidig indsats, som skal neutralisere de ekstra udledninger af kvælstof, som ophævelse af gødningsnormer, ophævelse af krav om randzoner, ophævelse af krav om ekstra efterafgrøder og ændringer af antal dyreenheder pr. hektar skønnes at medføre.
Det skal bl.a. ske via en målrettet forpagtningsordning eller lignende fra 2017, der skal resultere i udlægning af flere efterafgrøder.
Desuden skal der sættes gang i en række yderligere frivillige, kollektive og kompenserede virkemidler som vådområder, minivådområder og skovrejsning under landdistriktsprogrammet i 2017-2020.
Samtidig ophæves den nuværende adgangtil at anvende MFO-brak, lavskov eller randzoner som alternativ til det nationale efterafgrødekrav.
Målrettet regulering i 2018-19
I 2018-2019 indføres den nye, målrettede regulering med indførelse af nye restriktioner for landbrug i miljøfølsomme områder.
Det betyder i praksis, at landmænd vil blive tildelt individuelle »udvaskningstilladelser« på oplandsniveau pr. hektar.
Udvaskningsretten vil være ens for alle bedrifter indenfor det enkelte kystvandopland.
Palet af virkemidler
»Kvoterne« på udledning af kvælstof kan så opfyldes ved hjælp af en værktøjskasse med virkemidler og en kompensationsliste.
Så kan man selv vælge, hvordan man vil opfylde sin »kvote«.
De er lagt op til, at ca. 10 pct. af landbrugsarealet vil blive omfattet af større restriktioner, to tredjedele vil få visse, begrænsede restriktioner og en fjerdedel vil ikke få restriktioner.
Udpegningen af de følsomme områder vil bygge på de nye vandområdeplaner.
»Med kompensation«
De nye restriktioner i landbruget vil blive gennemført med økonomisk kompensation.
Der er afsat en særkilt økonomisk ramme til kvælstof-initiativer på 1,1 mia. kr.
International evaluering
De danske kvælstofmodeller bygger på beregninger fra Århus Universitet.
Det indgår i aftalen, at de danske modelberegninger på kvælstofområdet skal underkastes en international evaluering af udenlandske forskere. Med aftalen er det afsat fire mio. kr. til dette formål.
Netop dette har i en årrække været et stort ønske fra Landbrug & Fødevarer ud fra holdningen: »Når man spørger de samme i 25 år, får man ikke nye svar.«
Landmænd må udfordre
De individuelle udledningstilladelser, som tildeles fra 2019, vil i vid udstrækning bygge på modelberegninger og ikke vandanalyser, selvom der indføres langt flere målinger i vandmiljøet.
Men, som noget nyt, vil landmænd få ret til at »udfordre« modelberegningerne med konkrete målinger - dog for egen regning.
Kommentarer