Her er det nye ord for spildevandsslam: Biogødning
Brancheforening arbejder på at give restproduktet fra rensningsanlæg et bedre omdømme.

Smag på ordet ’biogødning’. Det lægger bedre i munden end slam, ikke?

Det synes de hos Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål (BGORJ).

Brancheforeningens bestyrelse besluttede for nyligt, at branchen fremadrettet vil benytte ordet ”Biogødning”, når der omtales et behandlet, kontrolleret og bearbejdet restprodukt fra et rensningsanlæg. Et initiativ som støttes af både DAKOFA og Spildevandsteknisk Brancheforening.

Men det er ikke kun et formål om at give spildevandsslam – undskyld; biogødning - et bedre omdømme. Det handler også om at bruge et ord, der anerkender substansens livgivende funktion.

”Det handler også om at kalde det, som det er. I England og USA har man lavet den ændring for mange år siden og kalder det biosolid,” forklarer Sune Aagot Sckerl, der til daglig arbejder som forretningsområdechef for HedeDanmark og er bestyrelsesformand for BGORJ.

Slam har bred betydning

Slam er efter mange folks opfattelse negativt ladet – og med god grund. Slam dækker således over en lang række restfraktioner, som ikke er egnet til gødningsformål. Det giver således rigtig god mening, mener foreningen, at adskille gødningsegnet slam fra tungtforurenet slam som for eksempel slam fra afsværtning eller surt akrylslam fra olieraffinering.

”Ordet slam bruges i mange forskellige sammenhænge, blandt andet om havneslam, industriaffald og andet. Det er derfor ikke dækkende. Man har rent faktisk renset dette produkt og har ikke et ulækkert, kemisk produkt,” understreger Sune Aagot Sckerl.

Ordet biogødning understreger, at der er tale om en næringsstofrig gødning af biologisk oprindelse, der overholder de skrappe danske grænseværdier i lovgivningen.

Arla fik spildevandsløsning med hjælp fra sportsfiskere Fredag 6. december 2013 · 10:34

Tager tid at vænne sig til nyt ord

Nu har folk jo vænnet sig til det gamle ord. Hvor længe regner I med, at der går, før det nye ord tager fat?

”Det tager vel et par år. Jeg tror, at det er noget, man rimelig hurtigt fanger ude i landbruget, når man tænker på den positive ånd, der er omkring dette produkt. Landbrug & Fødevarer førte en kampagne, der havde et lidt uheldigt ordvalg: ”Kom bare med dit pis og lort”. Men den fortalte faktisk meget godt det centrale: Nu er det ikke bare byernes problem længere, men et gødningsprodukt som landbruget gerne vil modtage. Men det tager vel et par år og få det ord anerkendt og udbredt. Men det kan godt lade sig gøre. Novozymes , der har Danmarks største rensninsanlæg ved Kalundborg, får et restprodukt fra deres produktion, som de kalder NovoGro. Ordet understreger, at der er tale om et produkt, der får noget til at vokse. Ingen i den verden, jeg færdes i, vil kalde det andet end NovoGro,” siger Sune Aagot Sckerl.

Regeringen bakker op

Også regeringen har samme ånd, når det kommer til restproduktet fra rensningsanlæg.

I oktober 2013 blev det helt officielt, at regeringen fremadrettet vil opfatte affald som en ressource. Det skete, da ”Regeringens Affaldsstrategi” blev omdøbt til ”Regeringens Ressourcestrategi”.

I Ressourcestrategien fremgik det, at regeringens mål var, at 80 procent af alt fosfor fra spildevandsslam skal recirkuleres som gødning til markerne.

Efterfølgende Sune Aagot Sckerl to gange været til møde med miljøministeren for at drøfte ressourcegenanvendelse. En af drøftelserne med miljøministeren har været, at man fandt et mere positivt ladet ord for 'spildevandsslam'.

”Vi må hjælpe hinanden med at bruge ”Biogødning”, så det langsomt bliver det foretrukne ord. Og vi kan informere om, at miljøminister Kirsten Brosbøl allerede har taget ordet til sig. I et brev til BGORJ benytter hun ved flere lejligheder ordet ”Biogødning”. Så nu må vi andre også lære det,” siger Sune Aagot Sckerl.

 

Faktaboks

En opgørelse i 2012 viser at 77 procent af ”spildevandsslammet” anvendes til jordbrugsformål.

De engelsksprogede lande har i årevis har benyttet ordet biosolid for den gødningsfraktion, der stammer fra samfundet eller industrien, og som kan tilbageføres til produktionsjorden. Herved sker der en form for harmonisering af begreberne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.