Her er din ret og pligt for §3 arealer
Landbrugsstyrelsens kontrollanter kontrollerer, om §3 arealer er braklagte eller opdyrkede. Begge dele kan have økonomiske konsekvenser.

Af Hanne Pontoppidan, konsulent, Velas

Der er et stigende fokus på §3 arealer, og det er der god grund til.

Landbrugsstyrelsens kontrollanter kontrollerer, om §3 arealer er braklagte eller opdyrkede. Begge dele kan have økonomiske konsekvenser.

Brak på et §3 areal bliver underkendt, og hvis brakken bliver brugt til at opfylde kravet om MFO, så er det den grønne støtte, der er i fare. Er arealet opdyrket, så kan der være tale om både KO og i grove tilfælde bøde.

Har jeg §3 arealer?

På Landmand.dk kan du se, om der er overlap mellem den vejledende registrering af § 3 beskyttede arealer og dine marker.

Hvis status på dine arealer ændrer sig, får du ikke automatisk besked. Derfor anbefaler vi, at du går ind på dinnatur.miljoeportal.dk og registrerer dine arealer. Så vil du få besked, hvis arealernes status ændrer sig.

Har jeg arealer, der kan vokse ind i §3?

Hvis du har græsmarker, der har ligget i mere end fem-seks år med græs, så er der en risiko for, at de kan vokse ind i en §3 registrering. Derfor: Læg græsmarker om hvert 5.-6. år eller søg om genopdyrkningsret.

Søer over 100 kvadratmeter registreres som §3. Og det er ikke vandspejlet, der skal være over 100 kvadratmeter, men vandspejlet og den omgivende vegetation, der er præget af vådbundsarter. 

Der er eksempel på sager, hvor et vådt hul eller en lille sø, som har ligget få år på grund af et ødelagt dræn, er blevet §3-registreret uden mulighed for ændring.

Hvad gør jeg, hvis jeg mener, at §3 registreringen er forkert?

Det er vigtigt, at du tager fat i din planteavlskonsulent eller din kommune, hvis du mener, at en §3 registrering er forkert.

Kommunen vil vurdere luftfotos gennem tiden og eventuelt komme på besøg for at vurdere vegetationen. Hvis du kan dokumentere, at arealet har været dyrket eller braklagt forud for registreringen, er det vigtige oplysninger at sende med.

På et luftfoto kan det ikke ses, om det er græs eller brak. Vi oplever en del sager, hvor kommunen bekræfter, at det er en fejlregistrering, eller at grænsen for området ligger forkert.

Hvis arealet er korrekt udpeget, så er det vigtigt, at du straks ophører med at dyrke det, men du skal huske, at der er rydningspligt på alle landbrugsarealer, så der må ikke være træer og buske, der er mere end fem år.

Genopdyrkningsret – hvad er det?

Du har mulighed for at anmelde ekstensive eller udyrkede landbrugsarealer til kommunen og søge genopdyrkningsret.

Hvis genopdyrkningsretten godkendes, betyder det, at arealet ikke bliver omfattet af naturbeskyttelsesloven og ikke bliver §3-registreret. Genopdyrkningsretten kan bortfalde, hvis fredede arter indfinder sig på arealet.

Genopdyrkningsretten på hele det anmeldte areal bortfalder også, hvis du opdyrker bare en del af arealet. Det betyder, at du ikke må have fx vildtstriber på arealet uden at oplyse til kommunen, præcis hvor de er. Du må gerne afgræsse det, tage et slæt hø eller fjerne opvækst af træer og buske.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.