Her er planteavlerens fremtid: Vådt og koldt eller tørt og varmt

I år var sommeren usædvanlig tør, solrig og varm i en meget, meget lang periode - hvilket som bekendt var årsag til rekordlave udbytter i planteavlen.

Nogle tager det som et udtryk for klimaændringer - og det er det på sin vis også. Men bare ikke sådan som man skulle tro.

For sommeren kunne lige så godt have været vedholdende våd og kold - som den var i 2012 og 2017. Den globale opvarmning betyder nemlig, at vi fremover vil få både mere vedvarende vejr - og samtidig mere ekstremt vejr. Men sommervejret kan altså lige så godt låse sig fast på blæsende, vådt og koldt - som på tørt og varmt.

Sådan lyder det fra flere klimaeksperter fra GEUS og TV2 Vejret.

Årsagen er, at opvarmningen af det arktiske område sker dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Og det medfører, at vejrskiftene vil ske langsommere og vi vil få mere vedholdende og fastløste vejrmønstre - og mere ekstremt vejr.

Et godt eksempel er, at mens vi havde det meget tørt og varmt i Danmark i sommeren 2018, var det faktisk samtidig noget koldere end normalt i Grønland.

Hvad betyder det for landbruget?

Ja, umiddelbart er det ikke nogen god nyhed for landbruget. For så skal man som planteavler være forberedt på lidt af hvert. Sådan har det selvfølgelig altid været - planteavlere har altid skullet indstille sig på, at vejret af og til blev mere tørt eller vådt end normalt.

Men fremover bliver det alligevel anderledes - for nu kan det ekstreme vejr måske blive det normale. Og som om det ikke var nok, kan det endda gå begge veje - både ekstremt vådt og ekstremt tørt.

Sådan et scenarie kan det være svært at ruste planteavlen til. Det var på en måde meget nemmere, hvis man vidste, at vejret bare blev varmere. For så kunne man indrette afgrøder og dyrkningssystemer efter det.

Men det er svært, når det kan gå begge veje.

Dræning og CO2-udledning

De våde vintre har også sat fokus på, hvor nødvendig dræning er, for at jorden kan dyrkes optimalt.

Det står dog i kontrast til klimaudfordringerne med udledning af drivhusgasser. En rimelig effektiv måde at mindske CO2 udledningen fra jorden er nemlig, at drænene afbrydes og vandstanden på markerne hæves.

Endnu en kontrast, der gør det svært at være planteavler i dagens Danmark.

Find løsninger

Der skal findes brugbare løsninger i en fart, for vejret og klimaændringerne venter ikke - men buldrer bare afsted derude.

På Plantekongressen i januar kan du få inspiration og blive klogere. Her kan du bl.a. høre følgende sessioner om vejr og klima:

»Klimaændringer og tørke«: Den globale opvarmning fører til et varmere, mere variabelt og ekstremt klima. Det giver øget risiko for tørke, og på verdensplan er der allerede nu mere udbredt tørke. Det vil også påvirke dansk planteavl fremover, og det kræver dyrkningssystemer samt afgrøder med større tørketolerance. Hør hvordan det vil påvirke udbyttet i normale år, og hvordan vi kan tilpasse os.

»Hvordan håndterer vi et vådere vinterklima?«: Nedbørsmængden i Danmark har været stigende over det seneste århundrede, og det danske klima bliver stadig vådere om vinteren som følge af klimaændringer.

Det giver større udfordringer for afvanding, og det har også konsekvenser for afgrødeetableringen. Det øger behovet for fokus på dræning - men er det nok?

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.