Her er seneste sådato for vinterhvede

Fordelen ved at så vinterhvede frem for vårbyg bliver selvfølgelig mindre, jo senere vinterhveden etableres.

I nogle egne af landet, hvor der er kommet meget nedbør, kan det være aktuelt at så vinterhvede senere end normalt - hvis vejret ellers arter sig godt i oktober, så man kan få lavet et ordentligt såbed, siger planteavlskonsulent Peter Westphael, Landbo Limfjord

»I et normalt år vil det kunne betale sig at så vinterhvede helt frem til 15. til 20. oktober. Specielt hvis der er en sund forfrugt og på god jord. Men fordelen ved at så vinterhvede frem for vårbyg bliver selvfølgelig mindre, jo senere vinterhveden etableres«.

Forsøg viser, at der er ca. fem hkg forskel på at så hvede først i september kontra sidst i september.

»Man kan måske høste 15 til 20 hkg mere i hvede end i vårbyg. Mindre - hvis hveden sås sent. Men den økonomiske fordel er kun ca. 10 hkg pr. hektar, da hvede er dyrere at dyrke«, siger Peter Westphael.

Han minder om, at man skal huske at få korrigeret udsædsmængden i forhold til såtid, såbed og tusindkornsvægt.

»Prøv Landbo Limfjords nyudviklede værktøj: www.udsaedsberegner.dk, som netop tager mange forskellige forhold med i beregningen af den aktuelle udsædsmængde«, anbefaler han.

Læs flere aktuelle råd til markbruget i det nye nummer af fagmagasinet MARK, der udkommer 1. oktober.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.