Her er tre nye skadegørere, som kan true dansk planteavl

Man skal ikke længere tilbage i tiden end i 1990’erne, for at rapsjordlopper var et ukendt skadedyr for mange danske landmand.

I løbet af få år hoppede de små kræ talrigt over den dansk-tyske grænse, og spredte sig hurtigt over hele Danmark. Således er rapsjordlopper nu et skadedyr, som man helt naturligt holder skarpt øje med i rapsen.

Sådan kan det meget vel gå med en række andre skadedyr, som vi indtil nu kun sporadisk har hørt omtalt.

Den varme sommer og et lunt efterår har givet os en forsmag på, hvilke skadedyr vi måske skal holde et vågent øje med i fremtiden. Det kan være dværgcikader i vintersæd, bønnefrøbiller i hestebønner samt majshalvmøl i majs.

Cikader med dværgvirus

I dette efterår har flere landmænd fundet dværgcikader i vintersæden.

Dværgcikader kan overføre hvede-dværgvirus. Det er dog ikke alle dværgcikader, der bærer virus, og endnu er virusset ikke påvist i Danmark.

Derfor vurderes risikoen for angreb af hvededværgvirus at være lille, og derfor anbefales bekæmpelse af dværgcikader i vintersæd ikke.

Dværgcikaderne er ca. fire mm lange, og ligner umiddelbart små natsværmere. De er utroligt livlige, og flyver op ved den mindste bevægelse af bladene, eller hvis der kommer en skygge henover bladene.

Frøbiller går i bønnerne

I takt med at arealet med hestebønner er øget, er forekomsten af de skadedyr, som trives på hestebønner, øget.

Bladlus og bladrandbiller er velkendte fra andre landbrugsafgrøder. Men det er nok de færreste landmænd, der har stiftet bekendtskab med bønnefrøbiller.

Bønnefrøbiller gnaver huller i frøene. Udover at reducere udbyttet, kan det beskadige bønnernes spiringsevne.

Seges har ud fra frøprøver kunnet konstatere, at der kun har været svage angreb i år - og at der ikke har været sikre forskelle på angrebsgraden i hestebønner behandlet eller ubehandlet med Karate.

Tyske forsøg viser, at det er svært at bekæmpe bønnefrøbiller, og at der skal kraftigere angreb til for at nedsætte udbyttet og spireevnen.

Halvmøl i majs

Majshalvmøl er et nyt skadedyr, som breder sig i Danmark.

Det er derfor kun et spørgsmål om tid, inden majshalvmøllets larver optræder så talstærkt, at de for alvor koster udbytte i majsmarkerne.

På marker, hvor der er fundet majshalvmøl og angreb af majshalvmøllets larve, er anbefalingen, at man knuser majsstubben og sørger for at pløje stubbene ned.

Eneste godkendte middel til kemisk bekæmpelse er Steward 30 WG. Kemisk bekæmpelse af majshalvmøllarver er dog vanskelig, fordi larverne gnaver sig ind i majsplanterne, og derfor er godt beskyttet og svære at ramme.

Hidtil har majshalvmøllarver ikke optrådt i et antal, der har udløst bekæmpelse.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark og Mark Plus.