Her kan du forvente størst effekt af nitrifikationshæmmere

Nitrifikationshæmmere kan både mindske risikoen for udvaskning af kvælstof og gavne klimaet. I nedenstående kan du se, hvor det er oplagt at bruge nitrifikationshæmmere.

Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat. Dermed forbliver kvælstoffet i husdyrgødningen længere på ammoniumform i jorden. Det gør, at risikoen for udvaskning af kvælstof ikke er så stor i de forår, hvor der falder store mængder nedbør.

Ud over effekten på kvælstofudvaskning, så kan nitrifikationshæmmere nedsætte udledning af lattergas fra marken. Lattergas er omtrent 300 gange mere aggressiv end CO2. Man regner med, at én pct. af alt kvælstof, der bliver tilført markerne tabes som lattergas. Nitrifikationshæmmere har ifølge Seges potentiale til at reducere udledningen af lattegas med ca. 40 pct. pr. tilført kg ammonium-kvælstof.

Her opnås størst gevinst

Effekten af nitrifikationshæmmere afhænger i høj grad af jordbundsforholdene, dyrkningen og vejret. 

På et webinar på Plantekongres 2020 fortalte Martin Nørregaard Hansen, landskonsulent hos Seges, at tilsætning af nitrifikationshæmmere i gylle til majs i forsøg har øget majsudbytterne med 2,4-5,3 afgrødeenheder pr. hektar. 

Den største effekt af nitrifikationshæmmere kan derfor forventes på: 

1) På JB 1 og JB 3 sandjorder. 

2) I perioder med store mængder nedbør. 

3) Ved tilsætning til gylle med et højt indhold af ammonium. Det gælder bl.a. afgasset gylle. 

4) Ved såning af vårsåede afgrøder med langsom fremspiring. Det gælder bl.a. majs, kartofler og roer.

Undgå tab af kvælstof


Majs begynder først at optage større mængder kvælstof i begyndelsen af juni. Derfor skal gylle, som udbringes før såning, udbringes så tæt på såning som muligt. Risikoen for tab af kvælstof kan yderligere mindskes ved at: 

A) Tilsætte nitrifikationshæmmer til gylle, udbragt før såning. 

B) Placere al gylle under såsporet. 

C) Flytte noget af kvælstoffet fra før såning til vækstperioden.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.