Her styrer frøafgrøderne sædskiftet - 2. års hvede er bandlyst
Vagn Dinesen, Skælskør, har et markbrug på 213 hektar, og her er engrapgræs den vigtigste frøafgrøde - i år med et udbytte på over to ton i råvare.

Engrapgræs har givet godt hos Vagn Dinesen, Birkemose, Lundby ved Skælskør. De 23,5 ha har i råvare præsteret to ton, og da Vagn har fået høstet i godt vejr med en vandprocent på 10 til 13 procent, regner han med et svind på kun ca. 15 procent.

Der kunne i år have været høstet på over 50 ha engrapgræs, hvis ikke der lige var kommet et tørkeår 2018 i vejen. Ca. 30 ha udlæg af engrapgræs visnede væk i den ekstremt tørre sommer.

Det skal der rådes bod på i de kommende år. For produktion af græsfrø er Vagns store interesse. Så der er i år udlæg af rødsvingel i vårbyggen, mens engrapgræsset lidt utypisk blev sået i efteråret 2018 med vinterhvede som dæksæd, utypisk, fordi Vagn foretrækker at have engrapgræs som udsæd i markærterne.

Tørken 2018 trækker således lange tråde i afgrødefordelingen, men også afgrødernes vækst i år har været påvirket af forholdene i 2018.

»I 2018 oparbejdedes der et vandunderskud på 140 mm. Så selv om vi siden har fået 170 mm i nedbør, og selv om vi i maj-juni har fået pænt med nedbør, er jorden nu knastør, og det ser ud til at have taget toppen af udbyttet i raps og hvede. Årsagen ligger nok i, at afgrøderne manglede vand fra foråret 2019, så afgrøderne fik en dårlig vækstsstart«, siger Vagn Dinesen.

Det er frøgræsafgrøderne, der styrer sædskiftet på Birkemose, hvor der dyrkes på 213 ha. Der er græsfrø på 20-25 procent af markarealet. Sædskiftet består normalt af to års græsfrø efterfulgt af spinat til frø, vinterhvede, vinterraps, vinterhvede, vårbyg og så igen frøgræs.

Græs har en jordforbedrende virkning, og det kan spinat godt lide, da den ikke kan gro i en kompakt jord. 2. års hvede er bandlyst på Birkemose på grund af faren for græs-ukrudt, og derfor er der en rapsafgrøde i mellem de to hvedeår. Og endelig er vårbyggen god som dækafgrøde for rødsvingel og bakkesvingel.

Græsukrudt er frøgræssets værste fjende

Vårbyg er også en god afgrøde af en anden årsag: »Græsukrudt er frøgræssets værste fjende. Vårbyg virker sanerende på græsukrudtet, da agerrævehale forhindres i at sætte så mange aks og derved får færre frøsætninger, mens agerrævehale praktisk taget er umulig at bekæmpe i hvede«, siger Vagn Dinesen.

Indtil for få år siden var der ikke agerrævehale på Birkemose, men et tilkøb af jord bragte desværre ukrudtsarten ind. Nu gør Vagn alt for at hindre, at dette græsukrudt breder sig til hele ejendommen.

»Mejetærskeren gøres nærmest klinisk ren, før den kører fra smittede arealer til de rene«, fortæller Vagn. På engelsk hedder agerrævehale Black-grass, og det er et godt navn. I øjeblikket ses nemlig en del marker rundt omkring gennemgroet med sorte græsaks, der er et karakteristisk kendetegn for agerrævehale.

Normalt i sædskiftet udlægges frægræs i 50 ha hvert år. I år til høst er der 23,5 ha engrapgræs, 37 ha markært, 31 ha spinat, 63 ha vinterhvede, heraf 30 med engrapgræsudlæg, 31 ha vinterraps, 21 ha vårbyg med udlæg af rødsvingel samt lidt MFO brakareal.

Græsfrøet er på kontrakt med DLF, spinatfrø leveres til Vikima, og markærterne er på kontrakt med Nielsen & Smith.

Markærterne er af sorten Bagoo. Den led også i 2018 og gav her kun 3,5 ton pr. ha. I år regner Vagn med et udbytte på over 7 ton. Den ligger i DB på niveau eller over hvedens.

Vagn Dinesen foretrækker endvidere ærter som dæksæd for engrapgræs. Ved såning om foråret placeres engrapgræsfrøet mellem ærterækkerne, eller engrapgræs bliver bredsået. Begge metoder er lige gode.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.