Herregård med økologi: Sent sået hvede er druknet og skal sås om

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

Siden min seneste blog 11. oktober har vi kun udført én opgave i marken, nemlig høst af sidste og tredje slæt græs til biogasanlægget. Det har været vådt føre, men vi har kun siddet fast med en enkelt græsvogn, ellers er det gået fornuftigt.

Slættet er taget over to omgange. 100 hektar græs på de mest lerede arealer er taget ca. 10-12. oktober og andre 55 hektar i slutningen af oktober, altså er der taget 155 hektar af i alt 200 hektar med slætgræs.

Udbyttet har være rigtigt godt med i gennemsnit 15 ton græs pr. hektar pr. slæt, altså ialt for sæsonen 45 ton pr. hektar. 

Mangler 45 hektar slætgræs

De sidste 45 hektar slætgræs har vi ventet med, fordi silopladsen var fyldt op. Vi ville helst undgå at lægge vådt græs i markstak, som ville betyde risiko for saftløb, og det må der ikke være.

De 45 hektar slætgræs står i øvrigt på dels let jord, dels et areal, der skal pløjes op, så det skal vi nok finde føre til at få høstet. Det bliver måske allerede i næste uge, som ser ud til at blive vejrmæssig stabil. Der er plads på silopladsen nu.

Der er ikke så meget nyt at fortælle om produktionen af græsprotein med planlagt start i 2020.

Vi har sammen med Vestjyllands Andel søgt om GUDP-penge til at opføre forarbejdsningsanlægget med forventet svar før nytår. Vi fik ikke tildelt penge i første ansøgningsrunde, men håber på penge her i anden runde.

Vi håber stadig, at produktionen af græsprotein kommer op at køre i 2020. Nu når vi det ikke til første slæt, måske nærmere juni-juli, og så vil det blive godt en halv sæson at starte op med.

For vådt til at strigle

Hvis føret havde været godt nok, ville jeg gerne have striglet vintersæden én gang i efteråret, omkring 15.-20. oktober, for at tage ukrudtet på kimbladstadiet. Det har ikke været muligt.

Især kamillerne breder sig, og de kan have en tendens til at vokse godt til hen over vinteren. Kamiller er ikke nemme at gøre noget ved i foråret.

På grund af det våde og kolde vejr har hverken vinterafgrøder eller ukrudtet dog udviklet sig voldsomt her i efteråret, så jeg er ikke bekymret.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at vinterrugen havde busket sig noget mere på nuværende tidspunkt. Det er hybridrug og dermed et lavt planteal i forhold til en linjesort, så et godt udbytte er afhængig af en god buskning. 

Der er ikke meget ukrudt i hveden på nuværende tidspunkt.

Rug på lidt mildere jord med rajgræs som forfrugt. Afgrøden er pæn grøn.

Sent sået hvede er druknet

De 10 hektar hvede, vi såede sent (7. oktober) på lerjord, og hvor det ønskede såtidspunkt blev udskudt på grund af pludseligt nedbør, er druknet. Det kommer vi til at så om.

Jeg syntes ellers, at såbedet var fornuftigt, ganske vist til den våde side, men det skulle bare sås. Så fik vi 70 mm nedbør den første uge efter såning, og lerjorden slemmede fuldstændig sammen. Det var lige før der stod klart vand.

Det bekræfter kun, at vi her på bedriften skal så vintersæd 20. september om muligt, og ikke trække såningen til 1. oktober, som er den generelle anbefaling for økologisk planteavl.

Havde vi valgt at vente med såningen i år, ville vi ikke have fået sået sået et areal med vintersæd af betydning.

Hvede sået 7. oktober. Planterne er druknet på grund af meget nedbør efter såning.

Hvede på lerjord. Afgrøden står pænt, men med et gulligt skær på grund af den vandmættede jord.

Raps angrebet af jordlopper

I hvede sået efter vinterraps har vi været udfordret af agersnegle.

Vi må bruge et biologisk sneglemiddel uden konsulenterklæring, og det har vi tildelt med frøsåudstyret samtidig med såning af hvede.

Der er fulgt op på lerede bakketoppe og yderromgange ad to gange med en spreder monteret på en ATV. Det har uden tvivl været nødvendigt, og jeg tror også at det kommer til at gå nu.

Vinterapsen er mærket af, at vejret i efteråret har været koldt og vådt. Vi har sået efter ca. 38 planter pr. kvadratmeter, og har opnået det ønskede plantetal, men i nogle områder er planterne ikke så veludviklede, som jeg havde håbet.

Rapsen blev sået sent, sidst i august i varmt vejr, hvilket betød at den heldigvis ikke var fremspiret ved første indflyvning af rapsjordlopper. Vores konventionelle naboer med tidlig såning var ude at sprøjte mod lopperne ved fremspiring af rapsen.

Jeg har kunnet finde huller i bladene fra jordlopper. Havde vi været konventionelle planteavlere, ville vi have sprøjtet mod larver i oktober, som jo også tit er en forsikringssprøjtning.

Jeg tror loppeangrebene får effekt på udbyttet i vores raps, men omvendt er det først til foråret, at det er muligt at blive klog på skaderne, når larverne begynder at gnave i stænglerne og nogle planter går i stå eller går ud.

Som økologer er der intet vi kan gøre for at undgå eller bekæmpe jordloppen og dens larve.

Vinterraps står nogenlunde, men jeg ville gerne at planterne var kraftigere på nuværende tidspunkt.

Tripper for at vinterpløje

Jeg vil rigtig gerne i gang med at vinterpløje nu, så opgaven til foråret bliver mindre, og fordi vinterpløjning af lerjorden er en god sikkerhed for et godt såbed til foråret.

Desværre er føret ikke til det lige nu. Vi skal have pløjet ca. 250 hektar før vårafgrøderne. Heraf vil jeg gerne have vinterpløjet ca. 170 hektar, mens de sidste 80 hektar vil være ok til foråret.

Vi sår ikke nogle vårafgrøder direkte.

Vi har i øjeblikket får til at pudse frøgræsudlægget.