Herregård med økologi: Vårsæd er striglet sidste gang - især én ukrudtsart driller

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

På Ausumgaard er vi begyndt at vande markerne på den lettere jord efter en pause på 8-10 år. Vi kan vande i alt ca. 90 hektar, og det gælder lige nu korn med udlæg af slætgræs samt alm. rajgræs til frø.

Senere kommer turen til hestebønner, som er meget tørkefølsom omkring blomstring, og slætgræs efter høst, hvis det fortsat er tørt.

Sidste år havde vi tanker om at starte vanding op igen, men vi må erkende, at vi kom for meget på bagkant. I år fik vi taget en beslutning i god tid.

Generelt står vores marker stadig flot, men der skal til at komme noget regn nu, ellers kan det komme til at koste toppen af udbyttet. Heldigvis har vi med vandingen taget hånd om de lette jorde, hvor tørken ellers ville have kostet udbytte. På de svære jorde er vi endnu ikke kommet til, at den sparsomme nedbør koster udbytte.

Det er meget tørt lige nu. Her er vi i gang med blindstrigling. Privatfotos

To vandboringer er genaktiveret

Det har været et tørt forår, og vores egn er en af de tørreste pletter i landet lige for tiden.

Nu, da vi er ved at omlægge til økologi, er afgrødepriserne jo selvfølgelig væsentlig højere, og kalkulerne viser, at der er penge i at vande. Kan vi fx hente 10 hkg pr. hektar ekstra i en kornmark svarer det til en øget bruttoindtægt på ca. 2.000 kr. pr. hektar mod ca. 1.000-1.100 kr., hvis det var konventionel drift.

Derfor har vi genaktiveret to gamle vandboringer, hvoraf den ene boring skulle have forlænget markvandingstilladelsen, mens den anden boring er på et lejet areal og løber tre-fire år mere.

Til vandingen har vi købt to brugte, mobile Fasterholt vandingmaskiner, den ene til 40.000 kroner og den anden til 80.000 kroner. Begge i omegnen af 25 år gamle.

Maskinerne er købt køreklare, og vi har bare startet dem op, så har de kørt. Det er dejlige simple, mekaniske maskiner, og det er til at finde ud af, hvis noget er galt.

Den ene vandingsmaskine er tæt på at være færdig med første vanding i kornet, mens den anden er i gang med anden vanding i rajgræsset. Vi vander 25-30 mm ad gangen.

Jeg har aldrig arbejdet med vanding tidligere, så det er en helt ny verden for mig, og der har været nogle ting, jeg skulle sætte mig ind i.

Hestebønner, her med rajgræsudlæg, er meget tørkefølsom omkring blomstring

Striglet tre-fire gange

I ca. 150 hektar havre, vårbyg og hestebønner har vi striglet for sidste gang 16. maj. I kornet er der udlæg af alm. rajgræs og italiensk rajgræs, og det er sået sammen med kornet og har derfor kunnet tåle striglingen.  

Alle afgrøderne er blindstriglet lige efter såning og har desuden fået tre eller fire overkørsler med vores 15 meter Treffler-strigle. Det er markant flere striglinger, end de fleste økologer praktiserer, men det er vigtigt for at minimere frøopformeringen, mener jeg.

Kapaciteten af striglen varierer en del, fordi vi har kørt lige fra 3-4 km i timen og op til 10 km i timen, afhængig af hvad afgrøden kan tåle.

Jeg synes, kapaciteten er fin, og vi har kunnet strigle, når der har været behov. Fordi det har været et tørt forår , er ukrudtet desværre kommet ad flere gange, afhængig af hvornår der er faldet lidt nedbør.

Status efter at striglingen nu er færdiggjort er, at vårsædmarkerne, set med økologiske briller, ser fornuftige ud. Afgrøderne er veletablerede og er konkurrencedygtige over for ukrudt.

Vores største udfordring er spildraps. De er vanskelige at bekæmpe med strigle, fordi de som spildplanter spirer nede fra 4-5 centimeters dybde. Det er cirka samme dybde som korn, og derfor kan vi ikke rigtig få fat i rødderne.

Vi kan lægge jord på spildraps med striglen, inden planten bliver for stor, så den bliver hæmmet, mens afgrøden vokser sig større - det er det eneste, vi har haft lidt held med, men der står altså stadig nogle spildrapsplanter tilbage nu.

I vårsæd med udlæg af slætgræs har vi blindstriglet fem-seks dage efter såning af hovedafgrøden. Derefter er udlægget sået. Kløveren ligger så højt, at vi ikke kan køre med striglen.

Tanken er, at kløverudlægget skal vokse sig så kraftigt, at det hjælper til at holde ukrudt nede. Jeg tror, det kommer til at lykkes. Men det er klart, at der er markant mere ukrudt i udlægsmarkerne end i de marker, hvor vi har været ude med striglen i tre-fire gange.

Vårbyg med spildraps.

Skræpper får med spaden

I frømarkerne har vi været rundt og fræse nogle yderomgange for at undgå, at rodukrudtet kravler ind.

I nyudlagte frømarker har to mand med spader gået rundt i kanten for at grave skræpper op. De har fundet en skræppe for i omegnen af hver 30-40 meter, så det er et beskedent antal, men det er forsikring for at vi kan blive ved med at producere økologiske græsfrø.

Finder firmaet frø fra skræpper i partiet, mister vi økotillægget. Frøene kan nemlig ikke renses fra, og partiet kan så ikke afsættes som økologisk vare.

Vinterrrug er pæn og står godt.