Herregård med økologi: Vi starter høsten med at snitte frøgræshalm - det er knastørt

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

Ausumgaard henter hver sæson frøgræshalm til først ensilering og senere brug i biogasanlægget hen over det følgende år. Det er nu oppe over med høsten.

Alm. rajgræs af sorten Temprano, som vi har en del af her på egnen, er tidlig, og høsten begynder nok sidst på ugen.

Det er fjerde sæson i træk, vi henter frøgræshalm til biogasanlægget. Vi er ved at have opbygget en vis erfaring i processen i samarbejde med maskinstationen.

I år hent henter vi halm fra cirka 400 hektar alm. rajgræs, heraf er de 300 hektar hos naboer og 100 hektar er egen avl. Det bliver til i alt ca. 7-8 tons halm pr. halm, svarende til 3.000 ton. 

Det meste af halmen er ikke-økologisk, og det er der p.t. heller ikke krav om. Vi har som økologer dispensation til at bruge konventionel gylle på økologiske marker, så vi kan bruge bioogasgyllen på egne marker.

I år hent henter vi halm fra cirka 400 hektar alm. rajgræs. Fotos: Søren Østerby 

Tør frøgræshalm skal blandes med slætgræs

Udfordringen i år er, at halmen meget vel kan være så tør, at den bliver vanskelig at ensilere. Der bliver ikke meget saft tilbage i stråene, og der er hellet ikke genvækst. Derfor skal vi med det samme ud og finsnitte halmen samme dag, den bliver høstet, så den ikke tørrer endnu mere.

Vi har maskinstationen til at snitte halm, og så lægger vi selv en eller to vogn til og transporterer halmen til køresiloen. De 150 hektar af frøgræsset står i øvrigt på maskinstationsejerens jord. Køresiloen måler 20 x 60 x 4 meter, og kan uden problemer rumme den store mængde halm.

Når maskinstationen snitter den første halm, får vi målt tørstofprocenten. Hvis den er for høj, det vil sige over cirka 45 procent, bliver det nødvendigt med en plan B.

Plan B gå ud på at blande frøgræshalmen op med noget af vores slætgræs, hvor vi snart skal tage andet slæt. Jeg vil så lade slætgræsset vejre kortere tid, og blande det med frøgræshalmen i stakken. I så fald  skal vi have to snitterhold kørende samtidig.

Sådan en plan er dog lidt tricky. Vores egen frøgræshalm skal nemlig høstes efter 1. august for at det tæller som 2. omlægningsår, hvilket godt nok passer nogenlunde med de sene sorter, vi har.

På den anden side står, at det rajgræs og rajsvingel, der er i slætblandingen, er skredet igennem nu. Det betyder, at vi skal have taget 2. slæt på de marker, der indgår i frøsædskiftet, inden græsserne begynder at blomstre. Ellers risikerer vi at lave en opformering af fremmede sorter og arter på arealer, hvor der senere skal stå frøgræs.  

Lige nu følger jeg slætgræsmarkerne meget tæt. Jeg har lavet en prioriteringsliste for markerne, som indebærer at jeg udskyder 2. slæt på de arealer, hvor jeg ved der ikke skal stå frøgræs.

Hanekro og spildraps driller lidt

For vores afgrøder generelt vil jeg vurdere, at vi fortsat har en pæn avl stående på marken. Vi vander stadigvæk på sandjorden, og vi kan nemt følge med. På den stærke jord er der faldet så meget nedbør, at jeg er helt rolig.

Jeg tror, vi kan høste ca. 65 hkg pr. hektar i omlægningshveden, hvor især konkurrence fra ukrudt og svampe trækker udbyttet ned. I konventionel hvede har vi høstet ca. 85 hkg. 

Med en merpris på i omegnen af 70 kr. pr. hkg i forhold til konventionel og lavere stykomkostninger på ca. 1.500 kr. pr. hektar vil hveden være en fornuftig forretning.

Det er et godt tidspunkt at få gjort status på ukrudtet.

Lige nu plukker vi flyvehavre, og når jeg kommer rundt i markerne kan jeg se, at arter som hanekro og spildraps kan komme til at volde os problemer fremover.

Spildplanter af vinterraps i vårbyg kan ganske vist ikke nå at sætte frø, men jeg frygter at de står som store saftspændte buske og vil give høstbesvær. Heldigvis ser det ud til, at insekterne er gået så vildt hårdt til knopperne i de relativt få rapsplanter, der står i vårbyggen, så rapsen knap er løbet over afgrøden og står som små halvvisne pinde. 

Heldigvis ser det ud til, at insekterne er gået vildt hårdt til knopperne i de relativt få spildrapsplanter.