Hestebønner er ekstra populære på Bornholm - her er forklaringen

Bornholm har fire gange så stort et areal med hestebønner som resten af Danmark.

Arealet med hestebønner er vokset voldsomt de sidste år på Bornholm. Det beretter Ole Harild, planteavlskonsulent, og Klaus H. Petersen, virksomhedsrådgiver, i en faglig artikel i seneste udgave af Nyt fra Bornholms Landbrug.

I 2013 blev der høstet hestebønner på 90 hektar. Arealet er steget til 670 hektar i 2016.

Det er en stigning på 740 procent på fire år, og ifølge de to konsulenter ventes arealet at stige de kommende år.

"Det er først og fremmest svineproducenterne, der bruger hestebønnerne. De bruges som erstatning for dyrt indkøbt soja, der især kommer fra syd- og nordamerika. Det er især udviklingen af nye bønnesorter, der kan give et fornuftigt udbytte og en foderkvalitet så hestebønnerne er konkurrencedygtige i forhold til soja. Hestebønner er både en god forfrugt for andre afgrøder og en god vekselafgrøde, som giver øvrige ukrudt-arter en god konkurrence," skriver Ole Harild og Klaus H. Petersen.

"Desværre kan hestebønner ikke helt erstatte soja, idet foderkvaliteten (aminosyresammensætningen) ikke er så god, som den er i soja."

På landsplan var der ifølge Danmarks Statistik 15.749 hektar med bælgsæd, det vil sige ærter og hestebønner. Bornholm udgør ca. en procent af arealet i Danmark, så hvis Bornholm skulle have haft samme andel, skulle de have haft 157,5 hektar. De bornholmske landmænd har altså haft mere end fire gange så stort et areal med hestebønner i forhold til resten af landet.

Man kan fint erstatte op til 20 procent af sojaen i svinefoder med hestebønner, vurderer konsulenterne.

"Denne viden er kommet frem i løbet af de sidste 2 – 3 år, og de bornholmske landmænd er hurtige til at vidensdele og omstille sig, så andelen af hestebønner på markerne her på øen er væsentlig højere, end man har i andre dele af landet. Bornholm har også et klima, som passer godt til hestebønner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.