Hestebønner kommer på middagsbordet: Hop med på toget, planteavler

Ugen på Spidsen: Danske landmænd har gennem en årrække dyrket hestebønner som foder. Med opførelsen af en proteinfabrik ved Hedensted er der nu også mulighed for, at danske landmænd kan dyrke hestebønner til plantebaserede fødevarer. Det kan blive starten på en helt ny æra for danske landmænd, mener denne uges klummeskribent på Mark.

Du er måske en af de landmænd, som har sået hestebønner med henblik på, at de skal bruges til produktion af ingredienser til plantebaserede fødevarer.

Hvis ikke, skal du være hurtig for at komme med på det tog, som kører i år.

Danskejede Meelunie GPI er nemlig lige nu ved at opføre en fabrik ved Hedensted, hvor de fra marts eller april 2023 har en produktionslinje klar, som kan forarbejde 20.000 ton hestebønner årligt. Det svarer til cirka 5.000 hektar.

Bliver produktionen en succes, kan der opføres yderligere produktionslinjer. Potentialet er således stort.

Lokalt producerede fødevarer

Meelunie modtager hestebønnerne fra Hornsyld Købmandsgaard, som er bindeled mellem Meelunie GPI og landmændene.

På Meelunie GPIs produktionsanlæg forarbejdes hestebønnerne, så de kan sælges i form af tre færdigvarer: Fibre, proteiner og stivelse. Derudover er der restprodukter af skaller og melasse. Fibrene bruges til at binde saft i fødevarer.

Proteinerne deles i to grupper: Uopløselige proteiner, som bruges i blandt andet kødfri bøf og bageindustrien samt opløselige proteiner, som bruges i proteindrikke og plantebaseret mælk.

Stivelses-fraktionen bruges som mel. Nøjagtig som det kendes fra kartoffelmel.

Kæmpe potentiale

Det bliver spændende at følge, hvordan afsætningen af Meelunie GPIs produkter udvikler sig i de kommende år.

Forudsætningen for succes er, at de er i stand til at betale landmændene en attraktiv pris for hestebønnerne.

Kan de det, er der en række helt åbenlyse fordele ved at dyrke hestebønner: Det er en fortrinlig afgrøde i sædskiftet. Afgrøden kræver ikke kvælstof-gødning, ligesom den giver mulighed for at bekæmpe græsukrudt med midler, som har en anden virkemekanisme, end de midler som bruges i kornafgrøder. 

Dertil kommer den gevinst der ligger i, at landbruget for alvor får stemplet ind i dagsordenen med dansk producerede plantebaserede fødevarer. 

Held og lykke til både Meelunie GPI, Hornsyld Købmandsgaard og danske landmænd.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.