Historiens vingesus fortsætter: To ting kan ændre planteavlen markant

Ugen på Spidsen: Særlige begivenheder, og særlige nye tiltag har ændret planteavlen gennem historien. Græsprotein og biokul kan være to milepæle, som vi, om mange år, vil se tilbage på som skelsættende for planteavlen, mener denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Landbruget er i konstant forandring. Det er ligesom en del af en del af den moderne danske bondes dna. 

Gennem generationer har danske landmænd vist, at de er innovative, iderige og omstillingsparate. 

Laver man et historisk rids over de seneste 40 år, så vil det formentlig være forskelligt fra landmand til landmand, hvad man synes, har været særligt skelsættende. 

Få ting har dog med sikkerhed skrevet sig ind i den moderne planteavls-historie.

Mere vintersæd

Da jeg ryddede op på mit kontor for nylig, faldt jeg over et MARK-magasin fra 1990. Her kunne jeg læse, at arealet med vintersæd for første gang nogensinde vil overstige arealet med vårsæd. 

Det var skelsættende.

På ti år var arealet med vintersæd øget fra mindre end 200.000 hektar til 825.000 hektar. Samtidig var der kommet en ny afgrøde til. Det var vinterbyg.

Frø og kartofler

Kigger man tilbage på de senere år i planteavlen, så vil de fleste formentlig kunne blive enige om, at to stjerner har lyst særligt klart. 

Danmark har udbygget sin position som verdens største eksportør af frø – og kartoffelavlen har vekslet en halvsøvnig produktion på tilskud til et progressiv og innovativ drevet foretagende. 

Sidstnævnte er ikke blot et forbillede for enhver moderne professionelt drevet virksomhed. Det viser også, at den danske andelsbevægelse er sprællevende - og at den fungerer i bedste velgående.

Græs, koks og klima

Tiden må vise præcis hvad, der kommer til at skrive sig ind i planteavls-historien i de kommende år. 

Et godt bud kunne være produktion af græsprotein samt omdannelse af halm og kolort til jetfuel og biokul. 

Fælles for disse nye produktionsgrene er, at der ligger en kæmpe udfordring i at gøre dem lønsomme. 

Fælles for dem er også, at de taler direkte ind i den klimadagsorden, som på få år har indtaget en særdeles central placering i magtfulde beslutningstageres maskinrum.

Bliver det lønsomt, at producere protein af dansk græs – frem for at importere protein fra den brasilianske regnskov – så vil det føre til store forandringer i det danske landskab, ligesom det vil give landbruget en unik mulighed for at levere på klimadagsordenen.

Bliver det lønsomt, at producere jetfuel og biokul, så vil dansk landbrug med ekstremt kort tilløb kunne gøres til et CO2-neutralt erhverv. Intet mindre.

Men det kommer til at koste tilskud til produktionen. 

I februar. udgaven af fagmagasinet Mark, som udkommer 2. februar, kan du læse mere om biokul, og om nogle af forudsætningerne for, at produktionen kan gøres lønsom.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.