Hjælp til frøavlere: Nyttedyr skal få has på kålmøl og kløverhovedgnaver

Frøavlerne har kun få skadedyrsmidler til rådighed. Nu har et nyt dansk projekt som mål at udvikle en metode til biologisk bekæmpelse af skadedyr i frøafgrøder.

I fremtiden bliver det måske naturlige fjender, fx snyltehveps, som gør det af med skadedyr i frøafgrøderne.

Danske frøavlere ser nemlig med stor bekymring på, at der bliver færre skadedyrsmidler til rådighed og at insekterne oven i udvikler resistens overfor nogle af de tilladte midler - og nu er et nyt projekt derfor gået i gang med finde alternative bekæmpelsesmetoder.

Projektet hedder Bio4seed, og den alternative metode består kort sagt i at få naturens egne nyttedyr til at stå for at reducere bestanden af skadelige insekter i frøafgrøderne.

Det fortæller Gudp i en pressemeddelelse, og Gudp har selv givet 6,1 mio. kr. i støtte til projektet, som ventes afsluttet ved udgangen af 2027.

Fokus på fire skadegørere

Bio4seed har fokus på især kålmøl og glimmerbøsser, men også kløverhovedgnaver og aksløber er med i pakken.

- Vi ser biodiversiteten som et redskab, fortæller projektleder for Bio4seed, Birte Boelt fra Aarhus Universitet.

Indfrier projektet målsætningerne, er der et solidt potentiale for at nedbringe brugen af insekticider til gavn for biodiversiteten.

- Kålmøl kommer til Danmark i det varme forår og forsommer. De kommer fra sydøstlig retning, og kan lige nu hverken bekæmpes i den økologiske eller konventionelle produktion. Det voksende problem med kålmøl skyldes sandsynligvis klimaforandringer og deraf stigende temperaturer, fortæller Birte Boelt, og fortsætter:

- Glimmerbøsserne stammer fra markerne med vinterraps, som vi har rigtig mange af i Danmark. De opformeres i store antal på arealer med vinterraps, og er rigtig glade for de forårssåede korsblomstrede havefrøkulturer såsom radiser, kål og andre arter til babyleaf.

Naturlige nyttedyr

Formålet i projektet er grundlæggende at undersøge, om naturlige nyttedyr kan bidrage til bekæmpelse af skadedyr.

Første skridt er at skabe viden om, hvor og hvilke skadedyr der kommer ind i marken, hvor de opholder sig, og hvilken skade de udøver.

- Den første del af projektet handler om monitorering. Vi starter med at finde og monitorere de områder i marken, hvor skadedyrene kommer ind, fortæller Birte Boelt og fortsætter:

- Optimalt set kan vi lave en varslingsmodel, som tager højde for vejrforhold, der sandsynligvis vil give anledning til skadedyr. Det vil hjælpe med at målrette en strategi for at holde skadedyrene i ave.

Når angrebene fra skadedyrene er kortlagt, handler næste fase af projektet om at finde de bedste soldater til modangrebet. 

- I projektet samarbejder vi med EWH BioProduction, der producerer nyttedyr. De skal på opgaven og finde de potentielle nyttedyr. Kravet til nyttedyrene er, at de er hjemmehørende i Danmark, og så skal de kunne opformeres og håndteres på en måde, hvor de gavner produktionen, fortæller Birte Boelt.

Herpå pågår et arbejde med at indsamle nyttedyr fra marker eller indkøbe fra leverandører, og derpå laboratorieforsøg, hvor nyttedyrenes effektivitet undersøges.

Sidste trin: udbringelsesmetode

Når alt det er på plads, gælder det sidste trin, før nyttedyrene kan udbredes i marken – selve udbringningsmetoden.

Her bidrager firmaet Ecobotix med software, der understøtter udbringning af nyttedyrene med droner.

Et vigtigt element i projektet er også at finde planter, der understøtter nyttedyrene:

- Grundlæggende set vil vi styrke biodiversiteten med projektet. Eksempelvis vil snyltehvepsen – et potentielt nyttedyr – gerne have lettilgængelig nektar. Derfor undersøger vi, hvilke planter der blomstrer, når snyltehvepsen ankommer til marken. Vi ser biodiversiteten som et redskab, siger Birte Boelt.

Lykkedes projektet med at komme i mål, er der et godt potentiale for at reducere brugen af pesticider.

Findes der eksempelvis en biologisk metode til at bekæmpe kløverhovedgnaveren, forventer projektet at kunne reducere insekticid-anvendelsen fra to-tre behandlinger til én behandling.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.