
To store, hollandske supermarkedskæder, Jumbo og Albert Heijn, har indgået aftaler med miljøorganisationen Greenpeace om at mindske brugen af pesticider i kartofler, grønt og frugt. Det har vakt oprør blandt hollandske landmænd.
Det skriver den hollandske nyhedshjemmeside freshplaza.com.
NFO, den hollandske frugtavlerorganisation, mener, at der er tale om magtmisbrug fra de to, dominerende supermarkedskæder.
"At stille ekstra krav udelukkende for hollandske produkter, uden at der en passende kompensation og åbenhed, betyder, at de styrker deres eget varemærke ved at trampe på hollandske avlere," siger Michiel Gerritsen, NFO.
Både frugtavler- og landbrugsorganisationer har protesteret ved at påpege, at der lille pesticidefterladenskaber på deres produkter.
Albert Heijn (AH) vil blandt andet forbyde brugen af 28 pesticider, der anvendes ved dyrkning af kartofler, frugt og grønt i Holland.
Jumbo vil bestræbe sig på, at alle frugt- og grøntprodukter ved udgangen af 2009 vil have miljømærket Milieukeur. Det forbyder ikke brugen af pesticider, men begrænser det. Derudover er der regler brug af gødning og lignende. De vil desuden fordoble eller tredoble salget af økologiske produkter.
Nogle i landbruget byder tiltagene velkomment, fordi de i forvejen har erfaring med miljøcertificering. Andre er imod.
"Det bør tages af bordet! AH og Jumbo kan og skal ikke have lov til at bestemme, hvad der og bør være tilladt i Holland. Hvad har vi love for?," lyder det fra landbrugsrådgiver Peter van Arkel.
Kommentarer