Humlebier havde overraskende effekt i forsøg med hestebønner

Tørke og angreb af lus kan koste store udbyttetab i hestebønner. God bestøvning kan dog rette gevaldigt op på skaderne.

Mange landmænd oplevede, at deres hestebønner gav for ringe udbytter i tørkeåret 2018.

En åbenlys årsag var tørken. Men, hvordan påvirker kombinationen af tørke og insektangreb udbytterne i hestebønner - og kan god bestøvning medvirke til at begrænse udbyttetabene? Det har en gruppe svenske forskere undersøgt.

Gavnlige humlebier

Forsøgene blev lavet på det svenske landbrugsuniversitet i Uppsala. Således blev der opstillet 'bure', hvor forekomsten af lus, humlebier og tilgængeligheden af vand kunne styres meget præcist.

Forsøgene viste, at lus reducerede med 79 pct, mens tørke reducerede udbyttet med 52 pct. Forsøgene viste også, at udbyttet reduceret med 84 pct., hvis der både var bladlus og tørke. Til gengæld viste forsøgene også, at god bestøvning af humlebier øgede udbyttet med hele 68 pct.

Vand er ikke altid nok 

I forsøgene blev det også undersøgt om vanding kunne øge udbyttet i hestebønner, der var angrebet af bladlus. Det viste sig ikke at have effekt. Forsøget viste således, at kunstvanding ikke betaler sig på arelaer, der er angrebet af bladlus, medmindre man også bekæmper bladlusene. Humlebier giver derimod en positiv effekt i alle henseender.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.