Hvad gør nogle markfolk til de dygtigste? - her er fem bud

Ugen På Spidsen: Nyt Business Check fra Seges viser, at der stadig er stor forskel på, hvor godt sammenlignelige landmænd tjener på planteavlen. Udbyttet har stor betydning for bundlinjen, men det er langt fra den eneste vej til succes, mener denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Seks mia. kroner.

Så stor er gevinsten, hvis man forestiller sig, at top 15 af de dygtigste landmænd i Danmark blev lige så dygtige som de to procent, der gør det allerbedst.

Det fik jeg i hvert fald at vide i et indlæg på plantekongressen for et par år siden.

Lær af de dygtigste

Der er ingen tvivl om, at det kan rykke kolossalt meget på bundlinjen, at gøre som de dygtigste.

Der er heller ingen tvivl om, at man altid kan lære og blive inspireret af at høre, hvordan andre landmænd med samme produktion griber det an – og udveksle erfaringer. Det er danske landmænd rigtig gode til.

Men der er heller ikke er tvivl om, at det kan være rigtig lærerigt, at få sat tal på, så man kan lave en direkte sammenligning af udbytter, fremstillingspris samt det endelige resultat pr. hektar.

Det kan man.

Det kaldes nogle steder Benchmarking. Seges kalder det Bussiness Check, og har lagt resultater fra 2019 på LandbrugsInfo.

Der kan man se, at udbytterne i de forskellige afgrøder har stor betydning for indtjeningen. Et højt udbytte er dog ikke den eneste vej til økonomisk succes i planteavlen.

Det gør de dygtigste planteavlere

Kigger man nøjere på de dygtigste planteavlere, så gælder:

  • At de er gode til at forstå og styre forretningen.
  • At de har en strategi, og har gjort sig tanker om og opstillet mål for, hvordan de vil nå i mål.
  • At de er gode til at gå fra hensigt til handling.
  • At de er gode til at udvikle sig personligt, og til at sætte ord på deres drømme.
  • At de tror på, at virksomheden kan udvikle sig – og at de er villige og gode til at lære af andre

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.