Betalt indhold af BASF

Hvad koster lejesæd i din raps?

Raps er erfaringsmæssigt en afgrøde, som nemt påvirkes af vejr- og miljøforhold, der kan præge rapsen kraftigt. En af de måder rapsen reagerer på, er med en lejesæd, som er et uønsket og tilbagevende problem. Lejesæd er ofte årsag til et betydeligt udbyttetab for landmanden, men heldigvis er der hjælp at hente, hvis du starter i rette tid.

Rapsen er kommet ud af sit vinterhi, og er flere steder i landet begyndt at gro. Det ses først på de hvide rodspidser og er senere også synligt over jorden, hvor de nye blade i begyndelsen vokser mere lodret.

De gamle blade har hele vinteren igennem haft en flad bladstilling langs med jorden, men nu har vi set i mange rapsmarker, at bladene har rejst sig og blevet mere friske grønne i farven. Vi oplevede allerede for en måned siden vækst i rapsen, hvilket må siges at være tidligt.

Klimaet er én blandt mange faktorer, som giver rapsen en kraftig vækst. Specielt lune efterår og milde vintre giver gode vækstbetingelser, hvilket har været tilfældet i denne sæson. Vi ønsker ikke at rapsen bliver for stor, da risikoen for lejesæd øges.

Lejesæd stjæler udbyttet

Engelske undersøgelser har vist, at lejesæd kan koste over 60 procent af udbyttet, hvis rapsen går i leje efter blomstring. Begynder rapsen at gå i leje efter der er sat skulper, vil både antallet af frø og frøvægten blive påvirket. Antallet af frø er den vigtigste komponent til opbygning af udbyttet.

Lejesæd bevirker at hele plantemassen bliver mere kompakt, så lysnedtrængningen i afgrøden reduceres. De grønne blade og stængeldele udsættes for mindre sollys og rapsen producerer mindre energi, hvilker påvirker frøstørrelsen og udbyttet. Brækker stænglen så saftstrømmen reduceres har det endnu større påvirkning af udbyttet.

Risikoen for lejesæd øges, hvis planterne allerede fra efteråret er lange og ranglede med et dårligt rodfæste, eller hvor væksten starter meget tidligt i foråret.

Skulperne bliver tunge når de fyldes, og det kræver en stængel med en vis styrke for at holde de mange skulper. Ved kraftig regn eller blæst, bliver tyngden af skulperne større og sætter rapsstænglen under yderligere pres.

Lejesæd er tidskrævende ved høst og et dyrt bekendtskab, og ofte ses lejesæd ikke i kanten af marken og kan være en kedelig overraskelse inde i marken. Det er vigtigt som rapsavler, at tage de rigtige beslutninger tidligt i sæsonen og holde rapsen stående, da det ellers let koster udbytte.

Strategi mod lejesæd

Vækstregulering med Caryx er med til at reducere væksten i rapsen og give en lavere plantehøjde. Det er vigtigt at rapsen er i god vækst og omkring 20-30 cm høj for at få den bedste effekt af vækstreguleringen. Korrekt dosering og timing af vækstregulering påvirker rapsens udvikling og er et væsentligt værktøj mod lejesæd.

Beregn hvad lejesæd kan koste dig

Hvis du gerne vil vide, hvordan lejesæd påvirker dit udbytte, så kan du bruge denne model som engelske ADAS har udviklet i samarbejde med BASF UK.  Sæt forskellige parametre ind i modellen, og se hvordan lejesæd påvirker udbyttet, frø pr. m2 og 1000 korns vægt.

Modellen er engelsk og prisen er derfor i £. Vælger du at sætte beløbet ind i kroner pr. ton er resultatet også i kroner på trods af, at der står £ i modellen. Du skal blot vælge udviklingstrin, lejesædsvinkel og angive hvor stor en andel af marken, der ligger ned.

Du kan finde modellen her

Emneord BASF, raps, lejesæd

Betalt indhold af BASF

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.