Hvedehøsten skudt i gang: Gul kæmpe æder løs på Lolland

Carsten Christensen, Lolland, høster torsdag eftermiddag Chevignon-foderhvede. Udbyttet lyder på 105-110 hkg pr. hektar.

Carsten Christensen, Stokkemarke på Lolland har i dag torsdag skudt hvedehøsten i gang på bedriften Egelund. Vejrudsigten sige strålende solskin, men nedbør venter forude.

"Noget af hveden havde lagt sig ned, og med den vejrudsigt, vi har, måtte vi bare i gang", siger Carsten Christensen, der er ejer af bedriften.

Høsten blev skudt i gang over middag i en 15 hektar stor mark med bedriftens New Holland CX 8070 med 24 fods skærebord. Med på høstholdet til at køre korn fra er Carsten Christensens far og yngste søn Jeppe på 17 år.

Carsten Christensen dyrker i år tre sorter af hvede på i alt 108 hektar, nemlig fodersorten Chevignon på 20 hektar, som han høster på i dag, og sorterne Informer og Kvium, der dog endnu ikke er modne og må vente lidt med at blive fældet. 

Høstudbyttet siger ca. 105-110 hkg pr. hektar, og vandprocenten er 16. Hveden afsættes direkte til en svineproducent. Chevignon-hveden står på pløjet JB 7 jord, og forfrugten er vårbyg.

"Vi havde lidt tørke i starten foråret, men vi har siden fået så meget vand, at vi har fornuftige udbytter alligevel", siger Carsten Christensen.

Egelund omfatter et markbrug på 200 hektar og i markplanen i år står vårbyg, vinterhvede og sukkerroer. 

Carsten Christensen er første indsender af et foto med høst af hvede og dermed vinder af "Skyd Høsten Først" i kategorien vinterhvede. 

 


Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk.

 

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.