Det er lykkedes forskere at lave en detaljeret beskrivelse af hvedegenomets 21 kromosompar. Et strå med kerner på… Hvor kompliceret kan det være? Ret kompliceret faktisk.
Man skulle ikke tro det, men hvede er en avanceret plante. Dets genom, altså arvematerialet, er både mere kompliceret og hele fem gange større end menneskets.
Nu er det endelig lykkedes forskere efter 13 års arbejde at lave en detaljeret beskrivelse af hvedegenomets 21 kromosompar.
Det skriver Videnskab.dk.
Bedriften vækker begejstring hos en dansk forsker, der ikke selv har deltaget i studiet.
"Det er en fantastisk viden, de stiller til rådighed. Der er tidligere blevet kortlagt nogle af hvedens kromosomer, men det banebrydende ved netop dette studie er, at de samler en detaljeret viden om hele hvedens genom", siger Søren Kjærsgaard Rasmussen, der er professor ved Institut for Plante- og Jordvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, og over 200 forskere fra 73 forskningsinstitutter og private virksomheder fra 20 forskellige lande har været med.
Forskerne har afsluttet 13 års arbejde at kortlægge genomet for kornsorten 'Chinese Spring'. Den kan bruges til brød, og forskerne bag det nye studie håber, at resultaterne kan bidrage til at løse fremtidens fødevaremangel.
13 år kan lyde som lang tid, men der er en god forklaring:
Hvedegenomet er gigantisk. Det er fem gange større end menneskets genom og hele 35 gange større en risgenomet.
Brødhvedegenomet er stort, fordi det i virkeligheden består af tre meget ens genomer (A, B og D), der hver indeholder syv kromosompar.
Brødhvedegenomet har derfor i alt 21 kromosompar. Det gælder altså om at holde tungen lige i munden, når man prøver at skelne de mange kromosomer fra hinanden og beskrive hver enkelt.
"Fordi de tre genomer ligner hinanden så meget, har det både været en udfordring, men også meget vigtigt, at få dem skilt ad ved sortering. For når man kan skelne dem fra hinanden, kan man begynde at karakterisere hvert enkelt kromosom", forklarer Søren Kjærsgaard Rasmussen.
Det er kun et år siden, at forskere kortlagde bygkornets genom, og ris blev kortlagt tilbage i 2005.
Men hvad skal vi bruge al denne information om korns genomer til?
Den nye viden kan bruges til at lave nye hvedetyper, som giver en større høst og kan holde til det forandrede klima, siger en af forskerne bag studiet i en pressemeddelelse.
"Man forventer, at verden får brug for 60 procent mere hvede inden 2050 for at imødekomme den globale efterspørgsel. Vi er i en bedre position end nogensinde før i forhold til at udnytte den hvede, der bliver produceret, fremavle planter med høj ernæringsmæssig kvalitet og skabe sorter, der kan klare klimaforandringer", siger Christobal Uauy, der er projektleder for afgrødegenetik ved John Innes Centre, ifølge pressemeddelelsen.
Kommentarer