Hvidkløverhøst med suverænt udbytte

Ved Ringsted har Mie Lund og hendes bror godt gang i høsten og det ser godt ud hele vejen rundt.

Selvom man skal sidde i en mejetærsker det meste af dagen, kan man godt have neglelak på tæerne og når mejetærskeren er grøn, skal neglelakken da også være det, i hvert fald hvis det står til 41-årige Mie Lund fra Vollerslev ved Ringsted. 

"Imens jeg kørte og høstede tænkte jeg at det kunne være lidt sjovt hvis jeg kunne matche mejetærskeren, så jeg købte et par neglelak og blandede dem. Det skulle jo være den helt rigtige Claas grønne farve", griner Mie og fortæller at hun har fået en del opmærksomhed for opfindsomheden. 

Mie Lund er fuldtidslandmand og dyrker sammen med sin lillebror Jakob Lund 305 hektar med engrapgræs, hvidkløver, vårbyg og hvede. De bor på hver deres gård, men da der kun er halvanden kilometer mellem dem, er det let at dyrke jorden i fællesskab.  

"Vi er gode til hvidkløver"

I tirsdags var det tid til høst af hvidkløver, så Mie Lund kørte ned til sin brors gård Toftegård, så de i hver deres mejetærsker kunne høste de i alt 24 hektar hvidkløver. 

"Høsten gik rigtig godt og vi fik omkring 1150 kg råvarer pr. hektar. Det er vi godt tilfredse med", siger Mie Lund og fortsætter:

"Det var faktisk vores farfar der i sin tid startede med at dyrke hvidkløver og da vores far havde gården havde han også hvidkløver og nu dyrker vi det også. Vi er gode til hvidkløver, det syntes vi i hvert fald selv", griner Mie. 

Slægtsgården drives videre

Toftegård som Mies bror Jakob bor på, er en slægtsgård som i år har været i familiens eje i 200 år og noget kunne tyde på at det bliver ved med at være sådan. 

"Man kan godt blive lidt nostalgisk når man ser op på gården og tænker på at ens forfædre også har boet her”, fortæller hun og fortsætter:

”Vores forældre har altid sagt at vi skulle lave det vi havde lyst til. De har aldrig anbefalet os at blive landmænd, da det også er hårdt arbejde, men jeg har nu aldrig været i tvivl om at det var det jeg havde lyst til.

Ikke noget at klage over

Mie Lund sidder igen i mejetærskeren, da hveden skal høstes i dag. 

"Hveden ser også ud til at give godt. Der er i det hele taget ikke så meget at klage over i år. Om 3-4 dage regner jeg med vi kan høste maltbyg og så er vi færdige", siger Mie Lund.

Med de indsendte billeder deltager Mie Lund i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

 

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.