Hvilke sorter kan modstå tørken bedst? Forskere jagter svaret.

Det nye forskningsanlæg RadiMax vil kunne give landmanden bedre kendskab til sine afgrøder allerede inden næste sæson, vurderer forsker.

Den indledende forskning på det nye forskningsanlæg Radimax tager udgangspunkt i sorter, der allerede er på markedet. Det betyder, at den enkelte planteavler vil få bedre kendskab til sine planters egenskab allerede om et år.

Det forklarer professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet. Han er en af hovedforskere på projektet, der er et samarbejde mellem flere universiteter og virksomheder.

"Der vil være resultater allerede i år, da vi i øjeblikket forsker i eksisterende sorter, som vi til næste år vil arbejde på at forædle," siger Kristian Thorup-Kristensen.

Forskerne skal undersøge, hvilke sorter, der er bedst egnede under tørkeforhold og med begrænset adgang til kvælstof og andre næringsstoffer i jorden.

Vækstsæsonen har ind til videre budt på tørke flere steder i landet. Derfor vil forskernes viden kunne bruges af landmanden med det samme, mener fere af forskerne på projektet. 

I øjeblikket undersøges, hvilke sorter der har den dybeste rodvækst inden for vinterhvede, vårbyg, kartofler og flere græssorter. 

Forskningsanlægget RadiMax på Institut for Plante- og Miljøvidenskab åbnede i dag på Højbakkegård på Københavns Universitetscampus i Taastrup.

Ny forskning

Universitetet har indtil nu forsket en del i kvælstofeffektivitet inden for planteavl. Det nye forskningsanlæg tager højde for andre stressfaktorer, forklarer forskeren.

”Aspektet omkring forskning i vandets påvirkning af rødderne er det helt nye i det her tilfælde,” siger Kristian Thorup-Kristensen.

Planterne i de fire anlæg, der er etableret i på RadiMax vandes af underjordiske rør, der vander dybere og dybere i jorden. Det tvinger afgrødernes rødder til at strække sig efter vandet. 

Hvilke sorter, der er bedst til at gro ekstra dybe rødder, vil forskerne kunne finde frem til allerede inden årets udgang. Herefter vil de arbejde videre med forædlingen af de eksisterende sorter.

”Det er en teknik man i forvejen bruger til at sygdomsforskning inden for planteavl, men her kan man som regel se sygdomme på bladende. Det bliver noget mere omfattende, når det kræver måling af rødder,” forklarer forskeren.

Forskellen på sorterne vil forskerne kunne finde i planternes genetiske materiale. Denne viden håber forskerne på at have på plads inden for et år.

Benbrydende forskning 

Der er meget høje forventninger til forskningsanlægget, der har for øje, at skulle udbrede resultater til hele verden. 

Viceformand for Landbrug og Fødevarer Lars Hvidtfeldt var til stede ved åbningen. Han lagde vægt på, at forskningsanlægget vil kunne styrke konkurrenceevnen i fremtiden inden for erhvervet. 

"RadiMax vil sikre større udbytter og er et væsentligt bidrag til at forbedre landmændenes bundlinje," siger han.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnes (V) var mødt op for at åbne forskninganlægget. 

"Vi forestiller os ikke, at rigtig tørke er noget, vi kommer til at opleve, men man skal ikke længere ned end til Hvidtfelts bedrift, eller lidt længere endnu til Lolland-Falster for at finde højrisiko for tørke," siger Ulla Tørnæs med henvisning til, at Lolland og Falster i øjeblikket ligger højt på DMI's tørkeindex. 

I Rusland og USA har der været tilfælde af ekstrem tørke med betydning for resten af verdensmarkedet, forklarer ministeren. 

"Landmænd på Lolland-Falster og i Rusland venter spændt på jeres resultater," siger Ulla Tørnæs. 

 

 

 

 

Faktaboks

RadiMax

  • Forskningsanlægget består af fire anlæg eller bede med 150 rækker afgrøder.
  • I de fire bede dyrkes vinterhvede, vårbyg, kartofler og en række græssorter.
  • Anlægget er et samarbejde mellem en række virksomheder og universiteter under navne Crop Innovation Denmark, CID.
  • CIP er i gang med at etablere to yderligere forskningsbygninger på KU's campus på Frederiksberg, der åbner til efteråret.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.