Hvor galt skal det stå til, før rapsmarken bør omsås?

Der skal snart tages stilling til omsåning, og raps kan se rigtig kedelig ud efter vinter, men alligevel overraske og give godt.

Rapsen skal snart sparkes i gang med gødning - typisk fra vækststart først i marts.

Det er lige om lidt - og mange rapsmarker står heldigvis store og flotte efter en mild vinter.

Men der kan også være tvivlsomme rapsmarker derude, hvor behov for omsåning skal vurderes. Det kan være marker, der har stået under vand efter den ekstremt våde februar. Eller måske marker, der er angrebet af kålbrok.

»Ved vækststart bør rapsplanterne være friske i hjerteskuddet, sprøde i roden og begynde at sætte nye hvide rødder. Der kan ikke forventes fuldt udbytte, hvis rapsplanterne er små og svage«, fortæller landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen på Seges.

Plantetal og udbytte

Landsforsøg helt tilbage fra 1986, hvor der var kraftig udvintring, viste, at få, men kraftige rapsplanter kan give et fornuftigt udbytte, hvis de er jævnt fordelt i marken. I forsøgene høstede man 38,8 hkg pr. ha ved et plantetal på kun 17 planter pr. kvm, fortæller hun.

Hvis ukrudtet i marken er under kontrol, kan en jævn bestand på ca. 15 levedygtige planter pr. kvm altså være nok til at sikre et pænt udbytte.

Kålbrok en trussel

Er rapsen angrebet af kålbrok, kan det dog være en anden snak. Sådanne marker kan være svære at vurdere, fordi kålbrokken jo udvikler sig videre, når temperaturerne begynder at stige i foråret.

»Ved kraftige angreb på hovedroden kan planterne allerede være gået mere eller mindre ud om foråret. Men hvis angrebene primært sidder på siderødderne, og der også er mange uangrebne rødder, udvikler rapsen sig oftest væsentligt bedre end forventet. En forudsætning er dog, at planterne er veletablerede og har en kraftig udviklet rod fra efteråret«, siger Ghita Cordsen Nielsen.

Vejret i foråret betyder dog også meget for, hvordan kålbrokangrebne planter klarer sig. I tørre forår har planterne nemlig svært ved at optage vand og næringsstoffer, fordi rodudviklingen er hæmmet af kålbrok.

Men ved gode vækstforhold og rigeligt nedbør i foråret klarer angrebne marker sig ofte bedre end forventet.

»I en undersøgelse af Agrovi blev der i en mark med næsten 100 pct. angrebne planter fundet et udbyttetab på 70 pct. ved angreb primært på hovedroden - og 25 pct. ved angreb især på siderødderne. Så er der 15 veletablerede planter pr. kvm, der kun er angrebet på siderødderne, anbefales omsåning ikke«, siger hun.

Faktaboks

Symptomer

  • Vandlidende jord: først ses rådne siderødder - derefter rådner hovedroden op.
  • Kålbrok: angrebne planter ses på afstand som områder med gullig-røde blade. Rødderne er svækkede og har svulster på side/hovedrod.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.