Hvordan ser den perfekte vinterraps ud inden vinter?

Der er ingen tvivl om, at vi fra praksis ser at marker, med en svær start på tilværelsen ofte aldrig kommer helt over det, selv om man som landmand efterfølgende gør alt det rigtige for rapsen!

Etableringssystem

Vi har mere end 30 storskala i Danmark, hvor vi tester både nuværende og kommende sorter under landmandsforhold. Ud over sorts forskelligheder giver det også os mulighed for at se, hvordan forskellige etableringsmetoder lykkes på godt og ondt.

Heldigvis kommer vores landmandsværter som regel rigtig godt fra det, hver enten det er i pløjet, opharvet eller såning i mere eller mindre urørt jord. Udbyttemæssigt ser vi heller ikke forskel på etablerigsmetode, hvilket bekræftes af flere års landforsøg. Så man har altså hverken tabt eller vundet udbytte på at gøre det ene frem for det andet, når man ellers mestrer det man gør.

Hvis man kender sit system, så kender man også både fordele og ulemper ved det. Det pløjede er tidstungt ved etablering, og med risiko for tilslemning og jorderosion ved store mængde nedbør lige efter såning. Fordelene er at ofte er behovet for bekæmpelse af snegle og spildkorn mindre, og vi opnår ofte god ensartet fremspiring. De harvede og mere reducerede metoder er mere effektive ved såning, men vil ofte kræve lidt mere opfølgning i perioden umiddelbart efter.

Den perfekte raps før vinter

Vi har tidligere sagt at ”8 8 8” planter inden vinter var optimum. Det betød at de skulle have 8 blade, 8 cm rod og være 8 mm på tværs af vækstpunktet.

Vi må nok erkende, at de plante hørte en tid til, hvor vi havde 40-45 planter pr. m2. I dag har vi fået bedre sorter, med nye egenskaber, der betyder at vi ser optimum udbyttemæssigt ved 25-30 planter pr.m2. Det betyder, at vi ændrer plantearkitekturen, ikke kun i foråret, hvor vi ser flere sideskud, med faktisk også i efteråret.

Hvor det måske nærmere er ”10-20-20” planter vi ønsker at lave i efteråret. 10 blade, 20 cm pælerod og 20 mm på tværs ved vækstpunktet.

Den lavere plantetæthed har også gjort planterne mere vinterfaste, hvilket gør at vi faktisk kan tillade os at gøre den samlede overjordiske biomasse, og derved også kvælstof optaget, betydeligt større i efteråret, uden at risikoen for udvintring stiger. Det vil i praksis betyde, at vi roligt kan lade planterne optage mere end 90 kg N i efteråret (ca. 2 kg biomasse m2), hvor vi tidligere ved det højere planteantal allerede var nervøs for strækningsvækst ved et optag på mere end 50 kg N (1-1,2 kg biomasse m2). En blyantstynd plante, der strækker sig 2-3 cm er bare mindre frostsikker end en plante med tommelfinger tykkelse.

Det er også vores opfattelse, at vi som absolut minimum skal have en biomasse der modsvarer et optag på 50 kg N i efteråret, for at holde det fulde udbyttepotentiale. Hvilket også er bekræftet af forsøg i vores nabolande Sverige og England.

Hvor meget kvælstof skal der tildeles for at få rapsen godt på vej? Det afhænger af en lang række faktorer for den enkelte mark og selvfølgelig også såtidspunktet. Der er ingen tvivl om, at man ofte som landmand har god fornemmelse for hvad der skal til for ens egen mark. Det vil ofte være i niveauet fra 50-70 kg N/ha, hvis det er ren handelsgødning. Ved brug husdyrgødning, vil vi normalt ligge i den høje ende, eller lidt over, især på grund af praktikken i, hvor lidt det giver mening at tildele.

Der er ingen tvivl om, at en velforsynet raps bare gror hurtige, hvilket også kan medvirke til at perioden indtil rapsen når 3-4 løvblade, og ikke længere vil kunne holdes nede forkortes rapsjordlopper betydeligt. I efteråret 2017 registrerer vi ugentligt biomassen i forskellige sorter, og ved forskellige kvælstof strategier.  Resultatet var helt klart, selv i den første måned efter såning var der markant mere fart på rapsen ved stigende N mængde. Rapsen der var tildelt 40 kg N skulle bruge ca. 500 graddage for at nå en ”minimums”-biomasse på 1 kg m2, hvorimod rapsen tildelt 80 kg N nåede det efter blot 430 graddage, hvilket faktisk vil sige at vinteren kunne havde starte 3 uger før, og rapsen var stadig blevet tilstrækkelig kraftig.

Type af rapssort

Plante genetikken spiller selvfølgelig også en rolle, og vi har både sorter med relativ langsom vækst og meget hurtigt vækst i markedet. Ved meget tidlig såning, i den første uge af august bør man anvende de mere langsomgroede sorter, som f.eks. DK Exception. Derfra og resten af såvinduet har man bare større sikker og større fleksibilitet i at bruge hurtigt voksende sorter som DK EXPANSION og DK EXCLAIM, selvfølgelig i kombination med en tilpas plantetæthed og kvælstof strategi som tidligere nævnt.

Der er ingen tvivl om, at det er bare lettere og mere fleksibelt at passe en raps med fart på, end en raps der står i stampe. At vi laver en raps med en ordentligt ”pels” på inden vinter gør absolut ikke noget, hvis ellers plantetallet er korrekt, og der er ingen tvivl om, at det kvælstof vi har fået optaget i planterne, bør tænkes ind i den kvælstofstrategi man lægger fra land med i foråret. Så det er absolut ikke fordi vi samlet kommer til at bruge mere kvælstof, hvis man ellers får fyldt planterne godt op fra efteråret.