I dag er sidste chance for at klage over vandplaner

154 landmænd fik helt ens svar på vidt forskellige klager over vandplanerne. Nu hjælper L&F medlemmerne med modargumenter.

»Det er uforståeligt for mig, at Naturstyrelsen har karakteriseret vandløb på min ejendom som naturlige, uden overhovedet at have prøvet hvorvidt vandløbene kan karakteriseres som kunstige eller stærkt modificerede. Naturstyrelsen har end ikke, før afgørelsen blev truffet, foretaget nogen konsekvensvurdering af, hvilke følger fejlkarakteriseringen vil få for mulighederne for fortsat landbrugsmæssig drift af mine jorder i forhold til dræning mv.«

Sådan kan det ifølge Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, være fornuftigt at svare Naturstyrelsen på deres standardsvar til 154 landmænd, der havde klaget over vandplanerne. Et svar, som han finder af ”juridisk lav kvalitet.”

Og advokaten har mange andre gode forslag til, hvordan man griber klagen an. Derfor har han og L&F nu lavet en vejledning til landmændene om, hvordan de klager og givet gode råd om, hvad de kan klage over.

»Naturstyrelsen har ikke forholdt sig til de enkelte klager, selv om der er tale om vidt forskellige vandløb. Nu vil vi hjælpe dem med at klage over standardsvaret,” siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Han understreger, at det er vigtigt at klage, hvis man mener, der er truffet en forkert afgørelse. For når først vandplanerne er endelige kan kun Naturstyrelsen ændre vandløbenes karakterisering.

Klink på linket her, og find vejledningen til klagerne nederst på siden.

Emneord vandplaner

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.