IGC barberer toppen af kornlagrene for nyt høstår

Ny prognose fra International Grains Council estimerer overgangslagrene i det nye høstår 2018/19 til 556 mio. ton.

IGC (International Grains Council) offentliggjorde i går en ny prognose for den globale kornproduktion i høståret 2018/19, og der er kun tale om mindre justeringer i forhold til forrige prognose for en måned siden.

Den globale kornproduktion sættes med 1 mio. ton en snip i vejret til 2.089 mio. ton, mens forbruget nedjusteres med 3 mio. ton til 2.136 mio. ton. Lagrene ventes at blive 556 mio. ton, hvilket er 4 mio. mindre end i april-prognosen.

For de enkelte arter opjusteres hvedeavlen med 3 mio. ton i forhold til for en måned siden, avlen af både majs og sojabønner sættes 1 mio. ton op, mens ris sættes tre mio. ned.

Jyske Markets påpeger, at opjusteringen af hvedeavlen i den nye IGC-prognose sker på baggrund af for pessismistisk et estimat i aprilprognosen (739 mio. ton) i forhold til USDAs maj-estimat (747,8 mio. ton).

Tabel 1. Verdens kornproduktion 2018/19, prognose fra IGC, mio. tons

Høstår              2017/18           2018/19, 26. april       2018/19, 24. maj         
Produktion        2.091                2.088                         2.089   
Forbrug              2.108                2.139                         2.136   
Slutlagre               602                   560                            556   

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.